Tre år. Tre ministre. Ét ministerium

BAGGRUND: For tre år siden blev Miljø- og Fødevareministeriet under stort ramaskrig født som et sammenbragt ministerium. Siden er organisationsændringerne fortsat med ufortrøden hast. Her på treårsdagen ser Altinget tilbage og gør boet op.

Artiklen blev bragt første gang d. 28. juni 2018 på Altingets fødevareportal.

Nyheden ramte de ansatte som en hammer. Fremover skulle landbrugets og miljøets talerør i regeringen tale med én samlet stemme i det nye Miljø- og Fødevareministeriet.

"Vi havde slet ikke set det komme. Vi var i chok," husker tillidsrepræsentant for hk'erne, Gitte Nielsen, der kommer fra det tidligere Fødevareministeriet.

Chokket blev hurtigt afløst af bekymringer.

"Vi følte os som to meget forskellige kulturer, og jeg tror, at begge ministerier sad med følelsen af, hvordan det skulle kunne lade sig gøre," siger Gitte Nielsen.

I dag – torsdag 26. juni 2018 – er det tre år siden, at Lars Løkke Rasmussen med præsentationen af den smalle V-regering sprængte den politiske bombe. Slut var det med to selvstændige ministerier med meget forskellige og til tider modsatrettede interesser. I stedet så Miljø- og Fødevareministeriet dagens lys.

Statsministeren begrundede dengang sin beslutning med, at man skulle væk fra skyttegravskrigen mellem landbruget på den ene side og miljøet på den anden. Nu skulle der være "ét rum og én kultur," lød det fra Lars Løkke Rasmussen til Altinget i september 2015.

Men beslutningen delte vandene fra første fløjt. Reaktionen fra daværende præsident i Danmarks Naturfredningsforening var, at hun frygtede, at regeringen nu lagde miljøet ind under Fødevareministeriet som to ikke-ligeværdige parter.

"Det er tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen river de sidste sten af Svend Aukens livsværk ned," lød det fra Ella Maria Bisschop-Larsen.

Dengang vidste hverken DN-præsidenten eller ministeriets medarbejdere, at stolelegen langtfra var en engangsforestilling. Sammenlægningen skulle vise sig at blive startskuddet til en kavalkade af organisationsændringer, der har skabt bekymring for fagligheden – særligt på miljøområdet.

Rodet flyttecirkus
Lad os tage de mange ændringer fra toppen.

Miljø- og Fødevareministeriet blev lagt sammen i forbindelse med regeringsdannelsen i juni 2015, hvilket betød et nyt, stort, samlet ministerium på omkring 5.000 årsværk. Dengang sagde man også farvel til medarbejdere, der blev flyttet til andre ministerier. Blandt andet flyttede Geodatastyrelsen til Energiministeriet.

Allerede et par måneder senere ramte en ny stor ændring ministeriet. Regeringen præsenterede i oktober samme år sin plan om at udflytte statslige arbejdspladser. 666 arbejdspladser fra Miljø- og Fødevareministeriet blev flyttet til provinsen. Dele af Landbrugsstyrelsen (dengang NaturErhvervstyrelsen) og Miljøstyrelsen rykkede ud i landet. Naturstyrelsen blev splittet i to, og den ene del flyttet til Randbøl i Østjylland. Den anden del fik det nye, mundrette navn Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, der i folkemunde hurtigt fandt kælenavnet Svana.

Samtidig afgav ministeriet flere embedsmænd til andre ministerier. Alle klagenævn blev nu samlet i Nævnenes Hus i Viborg og hører nu under Erhvervsministeriets ressort.

Herefter kom der faktisk ro på – for en stund. Halvandet år senere skete der nemlig endnu en stor ændring i ministeriet. Seks styrelser blev nu skåret ned til fire. Kystdirektoratet blev dengang lagt ind under Naturstyrelsen. Og den relativt nyoprettede styrelse – Svana – led en hurtig død og blev lagt ind under Miljøstyrelsen.

Her sluttede det slet ikke. Et par måneder senere blev 46 årsværk flyttet fra Miljøstyrelsen til departementet. Og i august fik en politisk krise mellem miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, den konsekvens, at fiskeriområdet med 254 årsværk blev rykket til Udenrigsministeriet.

Et halvt år senere havde Miljøstyrelsens medarbejdere ude i Haraldsgade lige nået at vænne sig til tanken om det nye ægteskab med Svana, og man var godt i gang med at renovere bygningen, da der pludselig sprang en ny bombe for den ret så omstillingsramte styrelse.

Miljøstyrelsen skulle nu ud af København.

Det var regeringens største kanin i hatten, da anden omgang udflytning af statslige arbejdspladser i januar 2018 så dagens lys. 440 årsværk er i skrivende stund i gang med at flytte til Odense, og mange medarbejdere forventer ikke at flytte med. Samtidig blev 150 årsværk flyttet ind til departementet.

Svækkede styrelser, stærkere departement
Skal man gøre status, kan man slå fast, at de to ministerier samlet set er skrumpet undervejs i processen med omkring 700 årsværk. Fra at være 5.080 tilsammen inden sammenlægning, huser det nuværende Miljø- og Fødevareministerium i dag 4.400 årsværk. Det skyldes – ifølge ministeriet – især overførslen af klagenævn, Geodatastyrelsen og fiskeriområdet til andre ministerier.

Tallene afslører også, at der i processen er sket en centralisering i ministeriet. For mens det samlede ministerium er blevet mindre, så er departementet faktisk vokset med hele 57 procent. Samlet set var der 235 årsværk i de to gamle departementer. I dag er der 370 årsværk i det samlede departement. Musklerne tæt på ministeren er blevet væsentligt større. Omvendt er styrelserne samlet set skrumpet med godt 800 siden 2015 og udgør i dag 4.030 årsværk.

Det hører også med til historien, at der de seneste tre år har siddet tre forskellige ministre i spidsen for ministeriet, senest med Jakob Ellemann-Jensen (V), der i maj måned i år afløste Esben Lunde Larsen (V) som miljø- og fødevareminister.

Galgenhumor og sammenhængskraft
Så mange ændringer kan være svære at sluge. Men i Miljø- og Fødevareministeriet tager medarbejderne de mange omstruktureringer med en vis galgenhumor med spørgsmål som 'kan jeg holde sommerferie, eller vil mit kontor så være flyttet, når jeg kommer tilbage?', beretter tillidsmand Gitte Nielsen.

Hun fortæller, at omlægningerne ikke har været nogen nem øvelse, men er foregået i en god tone med samarbejdsvilje både blandt tillidsrepræsentanter, medarbejdere og ledelse.

En APV fra ministeriet fra 2016 – som Altinget har fået aktindsigt i – viser, at ikke alt har været en dans på roser. I hvert fald var spørgsmålet om, hvorvidt man oplevede en stærk sammenhængskraft i departementet et af de tre spørgsmål, der blev vurderet lavest af medarbejderne. Og syv procent af de adspurgte svarede, at de havde oplevet symptomer på stress på grund af forhold på arbejdspladsen.

Faglighed under pres
Set udefra er der delte meninger om ændringerne i ministeriet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har som en af de centrale aktører på det grønne område gjort sig sine erfaringer de seneste tre år. Fra Morten Pedersen, der er afdelingschef for natur & miljø i DN, lyder den umiddelbare vurdering, at fagligheden er kommet under pres af de mange ændringer.

"Kvaliteten og leverancerne har været påvirket af rigtig, rigtig mange opsplitninger og samlinger, der har betydet udskiftninger i ledelse og direktioner rundt omkring," siger han og fortsætter:

"Fagligheden har på nogle områder lidt skade. Derfor mener vi, at man nu skal give det fred og lade det få lov at arbejde."

Af hensyn til de berørte medarbejdere ønsker Morten Pedersen ikke at specificere, hvor han mener, at fagligheden har lidt skade.

Processer er speedet op
En anden central aktør, der har oplevet ændringerne på nærmeste hold, er Landbrug & Fødevarer. Herfra lyder der en langt mere positiv evaluering af sammenlægningen og ministeriets grundlæggende tilstand.

Direktør Morten Høyer mener, at det har betydet et højere tempo i beslutningsprocesserne, at der ikke længere er to ministerier med hver sin dagsorden.

"Sammenlægningen er gået rigtigt godt. Hvor tingene tidligere gik i stå, finder man nu en vej midt imellem. Det ender ikke altid med at være til vores fordel. Til gengæld sker der noget," siger han og fortsætter:

"Jeg er ikke sikker på, at Landbrugspakken nogensinde var blevet til noget, hvis der stadig var to ministerier. Det var endt i en skyttegravskrig."

Han peger på, at opdelingen stadig findes i EU og i Tyskland, hvor resultatet blot er, at "miljøet blokerer for udvikling".

Det kan lyde, som om sammenlægningen i virkeligheden har stækket det gamle Miljøministerium, men sådan ser Morten Høyer ikke på det.

"Jeg ved godt, at folk ikke ønsker, det skal være sådan, men Landbrugspakkens regnskab gik jo i nul og endda med et plus for miljøet. Så det, man udleder mere, samler man også op igen. Så jeg kan slet ikke få øje på, at miljøet er blevet stækket," siger han.

Mættet af ændringer
Den opdeling, som Morten Høyer taler om, har med medarbejdernes briller på været den måske største udfordring.

I de to ministerier har de ansatte på hver deres side haft en vis bekymring for, hvordan det ville gå med sammenlægningen.

Tidligere ansat i departementet i Fødevareministeriet Nicolai Høtoft fortæller, at man her gjorde sig forestillinger om de miljøansatte som nogen, der var sponsoreret af Fjällräven og Spejdersport. Men han fortæller også, at her tre år senere er bekymringerne om et ministerium, hvor medarbejderne deler sig op i to grupper, gjort til skamme.

"Jeg synes, der er kommet en ret stærk korpsånd, hvor vi taler sammen på kryds og tværs," siger Nicolai Høtoft, der er tillidsrepræsentant for Djøf. 

Stærk korpsånd til trods så har det ikke været problemfrit at være ansat i Miljø- og Fødevareministeriet de seneste tre år.

"De mange organisationsændringer lægger et naturligt pres på folk, hvilket der også har været en åben dialog med ledelsen omkring. Men vi ved jo godt, at det er et politisk vilkår," siger Nicolai Høtoft.

Gitte Nielsen krydser da også fingre for, at der snart kommer ro på, så organisationen kan finde sig helt tilrette.

"Vi har det godt sammen, men jeg tror helt klart, at vi har nået mætningspunktet. Der er noget trivsel, arbejdsglæde og identitet, som skal genfindes, når man er i denne situation," siger hun.

,

Forrige artikel Hemmelig direktør skal forvandle GDPR fra papirtiger til dataetisk rettesnor Hemmelig direktør skal forvandle GDPR fra papirtiger til dataetisk rettesnor Næste artikel Kendt forsvarsadvokat er død Kendt forsvarsadvokat er død
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.