Aftale om kortere skoledag er tæt på

BAGGRUND: En aftale om justeringer af folkeskolereformen rykker tæt på. Regeringen har strakt sig langt på afgørende områder, og de store knaster er nu til at overse.

Efter mere end fire måneders forhandlinger nærmer folkeskoleforligskredsen sig en aftale om justeringer af skolereformen fra 2014.

Ifølge Altingets oplysninger er parterne (regeringen, S, R, SF og DF) tæt på en aftale, der ligger et markant stykke fra regeringens oprindelige udspil.

Her foreslog regeringen at reducere markant i den understøttende undervisning, som ligger uden for skolens faste fag.

Til gengæld ville den tilføje 480 ekstra fagtimer (som dansk, matematik og historie) fordelt over en elevs skolegang.

Det er nu forhandlet ned til blot 90 ekstra fagtimer.

Som tilbageværende knast står så, hvilke fag de timer præcis skal fordeles på.

Regeringen ønskede oprindelig flere naturfagstimer, men det er ikke længere i spil.

I stedet lægges der op til at sprede timerne på historie, billedkunst og andet fremmedsprog – uden at partierne dog er fuldstændig enige om fordelingen endnu.

Forskellig løsning med § 16 b
Regeringen ville oprindelig forkorte skoledagen for at imødekomme kommunernes stigende brug af paragraf 16 b – som netop giver mulighed for at afkorte dagen.

Regeringen ville ”præcisere” rammen for paragraf 16 b, hvilket ifølge udspillet skulle føre til ”en markant nedgang i brugen af paragraffen”.

På forhandlingsbordet ligger lige nu en løsning, hvor skoledagen forkortes over en kam i indskolingen, og hvor brugen af paragraf 16 b så gøres mere fri på mellemtrinnet og i udskolingen.

I indskolingen fjernes tre lektioner ugentligt, som tages fra den understøttende undervisning.

På mellemtrinet og i udskolingen ”tilpasses” paragraf 16 b, så kommuner kan give skoler lov til at forkorte dagen med op til to klokketimer om ugen – og veksle ressourcerne derfra til andre aktiviteter.

En kilde fra forhandlingerne forklarer dog, at der endnu mangler at blive nikket endegyldigt ja til modellen hele vejen rundt om bordet.

Lang vej i koldt klima
Det så ellers ikke nemt ud, da regeringen i september sidste år præsenterede udspillet ’Folkets skole’.

Forhandlingsklimaet omkring undervisningsministeren var køligt, og med et lurende folketingsvalg i horisonten så vejen lang og bumpet ud.

Flere partier vendte da også hurtigt tommelfingeren nedad.

Regeringens ønske om at reducere i den understøttende undervisning blev klart afvist af Radikale, der sammen med SF også afviste at tilføre flere fagtimer til skoleskemaerne.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet smed samtidig de såkaldte selvstyrende skoler i skraldespanden.

Herfra fulgte flere måneders forhandlinger i sneglefart, hvor Socialdemokratiet til sidst fik Venstre med på at flytte forhandlingerne til finansminister Kristian Jensen (V).

I Finansministeriets gemakker kom der alvorligt skred i forhandlingerne, og allerede i sidste uge blev muligheden for en færdig aftale nævnt af kilder tæt på.

Her blev et møde torsdag dog udskudt på foranledning af Socialdemokratiet.

Forligskredsen mødes nu torsdag i denne uge til en tekstgennemgang, mens der på grund af finansministerens rejseaktiviteter først er lagt egentlige forhandlinger i kalenderen tirsdag og onsdag i ugen efter.

Forrige artikel Dagens overblik: Professorer kalder e-mail fra Socialdemokratiet et Dagens overblik: Professorer kalder e-mail fra Socialdemokratiet et "problematisk angreb" på medier Næste artikel Her er OK18-forligsmandens afløser Her er OK18-forligsmandens afløser
Podcast: Sådan endte 2.000 kvinders data ulovligt i USA

Podcast: Sådan endte 2.000 kvinders data ulovligt i USA

AJOUR: Data fra 2.000 kvinder fra et dansk forskningsprojekt hos Statens Seruminstitut er ulovligt sendt videre til USA. Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over sagen, og hvordan det kunne lade sig gøre.