Køb abonnement
Annonce
Om  
Sebastian Bærnthsen
Søren C. Schow

18-årig i spidsen for V-valgkamp på Bornholm

24. maj 2017 kl. 19.43

18-årige Sebastian Bærnthsen går i 3.g i Rønne, men hans hoved er fyldt af meget andet end den forestående studentereksamen – nemiig det forestående kommunalvalg.

Bornholms viceborgmester, Søren Schow, har nemlig betroet Sebastian ansvaret for valgkampen.

"Vi mener, han er kvalificeret til det. Han har haft et rigtig godt skolevalg, dengang der blev holdt det. Vi tænker, at vi vil udnytte nogle af de kompetencer, han har. Det bliver selvfølgelig i samarbejde med nogle andre," siger viceborgmesteren til Bornholms Tidende i dag.

Selv vil Sebastian Bærnthsen ikke benytte chancen til at forsøge at blive valgt:

"Jeg tror, det bliver virkelig spændende. Det er en lidt anderledes opgave end at være kandidat, hvilket jeg ikke kunne tænke mig. Jeg tror, det bliver sjovt at være med, selv om jeg ikke er den, der selv hænger i lygtepælen," siger den unge kampagnechef til avisen.

Venstre, der historisk har været det store parti på Bornholm, får hårdt brug for en effektiv kampagne op til kommunalvalget i november.

TV 2/Bornholm offentliggjorde fredag en meningsmåling fra Jysk Analyse, hvor V med 17,3 procent af stemmerne kun står til at få fire mandater i kommunalbestyrelsen – en tilbagegang på to mandater.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026