Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden

Tredje kapitel: 18. juni 2017 til 17. juni 2018 

51. Fodboldsølv i Holland  
16. juli: Det danske kvindelandshold vinder sølv ved EM i fodbold. Både kronprins Frederik og statsminister Lars Løkke Rasmussen overværer finalen i den hollandske by Enschede, hvor danskerne må se sig slået af de hollandske værter.    

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)  

52. Ministerrokade I 
7. august: Venstres Esben Lunde Larsen må stryge den ene af sine tre ministertitler og overdrage Fiskeriministeriet til sin kollega Karen Ellemann (V), der i forvejen er minister for ligestilling og nordisk samarbejde. Det sker oven på flere sager om de såkaldte kvotekonger. Esben Lunde Larsen fortsætter som minister for miljø og fødevarer. 

53. Skolstrejk för klimatet 
20. august: 15-årige Greta Thunberg indleder tre ugers skolestrejke for klimaet foran Sveriges parlament, Riksdagen. Thunberg har siden holdt taler ved både FN's Klimakonference i Katowice i Polen og ved World Economic Forum i Davos, og i marts 2019 blev hun nomineret til Nobels Fredspris for sin kamp for klimaet.

Siden Greta Thunbergs strejke foran det svenske parlament har skoleelever verden over taget initiativet til sig. Under overskriften #Fridaysforfuture har de således strejket og demonstreret, og alene i Danmark deltog 24.400 børn og unge 15. marts i klimastrejken.

(Foto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix)

54. Anna Mees møgsager 
25. oktober: Anna Mee Allerslev meddeler, at hun stopper som både beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, som leder af den radikale gruppe på Københavns Rådhus, som radikal spidskandidat til kommunalvalget og som medlem af Borgerrepræsentationen.

Det sker efter en række dårlige sager om blandt andet lån af Rådhussalen til en bryllupsreception og om indblanding i en personlig vens byggesag. 

Da det er for sent at fjerne Anna Mee Allerslev fra stemmesedlerne til kommunalvalget, der falder under fire uger efter, vil hun teknisk set stadig være opstillet.

Allerslev understreger dog, at hun siger farvel til politik, uanset hvad resultatet måtte blive 21. november. Og da hun en måned senere får nok personlige stemmer til at få plads i Københavns Borgerrepræsentation, holder hun da også fast i sin beslutning og overlader pladsen til Christopher Røhl Andersen.

En undersøgelse slår senere fast, at Anna Mee Allerslev ikke var inhabil i byggesagen.

(Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen)

55. Dong bliver til Ørsted 
31. oktober: Dong Energy tager navneforandring til Ørsted inspireret af den danske videnskabsmand H.C. Ørsted. Navneændringen kommer, efter at virksomheden har frasolgt sin olie- og gasproduktion og i stedet vil fokusere på grøn omlægning.

56. Kommunal- og regionalvalg 
21. november: Socialdemokratiet bliver den store vinder ved kommunal- og regionalvalget, hvor partiet får 32,45 procent af stemmerne på landsplan.

Valget vil blandt andet blive husket for det langstrakte borgmesterdrama i Slagelse, at både Alternativet og Nye Borgerlige får sine første byrådsmedlemmer, og at DF’s største borgmesterhåb, René Christensen, taber kampen i Guldborgsund.

57. Længe ventet finanslov 
22. december: Kun to dage før jul bliver finansloven for 2018 endelig vedtaget.

Processen op til vedtagelsen var usædvanligt knudret. Indtil få dage før tredjebehandlingen truede et af regeringspartierne, Liberal Alliance, sågar med at stemme imod sin egen finanslov.

Det ender dog med, at samtlige regeringspartier, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF stemmer for finansloven, mens Enhedslisten og Alternativet stemmer imod.

Finansloven indebærer blandt andet lavere takster på Storebæltbroen og ekstra midler til sundhed og ældre, ligesom det bliver vedtaget, at politihestene skal vende tilbage i det københavnske bybillede.

(Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix) 

58. Lars Løkke i kvotekonges sommerhus 
16. januar: Det kommer frem, at Lars Løkke Rasmussen i sommeren 2016 tilbragte en uge sammen med sin familie i et sommerhus, der tilhører en af de såkaldte kvotekonger. Opholdet var ifølge Løkke en fødselsdagsgave fra fiskeren John-Anker Hametner Larsen. Løkke afviser dog, at gaven eller bekendtskabet har haft indflydelse på Venstres fiskeripolitik, ligesom han få måneder forinden afviste, at han har noget personligt forhold til fiskeren fra Thyborøn.

Sagen om kvotekonger blussede op, da det kom frem, at daværende minister for fiskeri Esben Lunde Larsen (V) i sommeren 2016 fik 16 forslag til ændringer af kvotereglerne fra Naturerhvervstyrelsen, der skulle stramme op over for kvotekongerne. Men de forslag holdt Esben Lunde Larsen tilbage for resten af Folketinget.

59. Bedre balance II 
17. januar: Regeringen lancerer anden del af udflytningen af statslige arbejdspladser i 'Bedre balance II'. I alt flytter cirka 4.500 arbejdspladser ud af hovedstaden, samtidig med at flere uddannelsespladser etableres forskellige steder i provinsen.

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

60. Borgerforslag i Folketinget 
24. januar: Borgerforslagsordningen træder i kraft, hvilket betyder, at stemmeberettigede borgere får mulighed for at logge ind med NemID og cpr-nummer på borgerforslag.dk og oprette forslag til Folketinget. Får et forslag 50.000 underskrifter, kan det blive behandlet i Folketinget.

61. Et bredt forslagsforlig 
28. januar: Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale indgår et bredt forsvarsforlig, der betyder, at det danske forsvar vil blive styrket med ekstra 12,8 milliarder kroner, og at antallet af værnepligtige øges med 500.

Det er første gang siden afslutningen af Den Kolde Krig, at Danmark øger sine forsvarsbudgetter. Og forligsparterne fremhæver da også truslen fra Rusland som en af årsagerne til, at den sikkerhedspolitiske situation i Danmark er blevet forværret, og der derfor er behov for en styrkelse af Forsvaret. 

62. Skattelettelser for fem milliarder kroner
6. februar: Efter et turbulent forhandlingsforløb, der strakte sig over det meste af efteråret 2017, indgår regeringen og Dansk Folkeparti en skattereform, der blandt andet indebærer et nyt jobfradrag på op til 2.500 kroner, et nyt fradrag for pensionsindbetalinger og en sænkelse af bundskattesatsen med 0,02 procentpoint.

Regeringen havde tidligere proklameret, at reformen ville byde på historisk store skattelettelser, men efter at Dansk Folkeparti afviste at lægge stemmer til så store skattelettelser, måtte regeringen skrue ambitionsniveauet ned.

”Det her kan overhovedet ikke sammenlignes med den store skattereform, regeringen kuldsejlede med. Her er der ikke tale om en egentlig reform, men om en mindre justering for at få løst nogle problemer, alle er enige om, bør løses,” lød det fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i februar 2018.

63. Prins Henrik går bort 
13. februar: Prins Henrik dør 83 år gammel på Fredensborg Slot efter en periode med svagt helbred. En uge efter, 20. februar, bisættes han fra Christiansborg Slotskirke.

Landets kirkeklokker ringer 30 minutter før og 30 minutter efter bisættelsen, op mod 100 historiske møllevinger sættes i sørgestilling, og forsvarets sørgesalut, bestående af 3 gange 27 skud, lyder fra batterierne Sixtus og Kronborg, idet landet sørger over den afdøde prins.    

Læs også: Nekrolog: Farvel til den gæve galler, der aldrig fik sin kongetitel 

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

64. Russiske eks-spioner i Salisbury
4. marts: To personer findes bevidstløse på en parkbænk i den engelske by Salisbury. De bliver transporteret til det lokale hospital, og snart står det klart, at der er tale om den russiske eks-spion Sergei Skripal og hans datter Yulia, der begge er blevet udsat for nervegiften Novichok. 

Ifølge britiske efterretninger tyder alt på, at Rusland står bag angrebet. Som reaktion på hændelsen udviser flere europæiske lande, heriblandt Danmark, russiske diplomater, hvilket får Rusland til at svare igen med udvisning af udenlandske diplomater, blandt andet to danskere.   

(Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix)

65. Licens til at skære  
16. marts: Regeringen og DF indgår en aftale om at fjerne medielicensen og samtidig skære Danmarks Radios midler med 20 procent over en femårig periode. 

“Jeg er meget tilfreds,” udtaler Mette Bock, mens oppositionen blandt andet betegner aftalen som “blokpolitik, når det er værst”.

66. Messerschmidt gør politisk comeback 
31. marts: Altinget kan fortælle, at Morten Messerschmidt efter fem måneders sygeorlov gør politisk comeback. 

Han er dagens forinden blevet valgt som næstformand i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, har hyret den tidligere S-pressechef Erik Bjørn Møller som sin nye rådgiver, og få måneder senere, 25. maj, annoncerer han, at han stiller op til det kommende folketingsvalg.   

(Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

67. Fagbevægelsens Hovedorganisation 
13. april: Fusionen mellem de to fagforbund LO og FTF blev efter langstrakte forhandlinger en realitet. 

Den nye organisation repræsenterer 80 fagforbund og 1,4 millioner medlemmer og får senere navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Formand for organisationen bliver Lizette Risgaard, der hidtil har været formand i LO, mens FTF-formand Bente Sorgenfrey indtager posten som 1. næstformand.    

68. OK18
28. april: Efter mange og lange OK18-forhandlinger var Danmark tæt på at ryge ud i en storkonflikt, men natten til lørdag og lørdag aften lander den sidste del af aftalerne mellem de offentligt ansatte og kommuner, regioner og stat.

OK18 blev et delvist deja-vu til 2013-lockouten, da forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster bød på flere uenigheder mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Spisepauser og lønudvikling var blandt stridighederne, der blev diskuteret i Forligsinstitutionen.

Der blev demonstreret på pladser i hele landet, og der skulle sluges kameler hos alle parter, inden aftalerne altså langt om længe faldt på plads, og lockouten blev afblæst. 

69. Sheriffen takker af  
1. maj: Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) stjæler billedet, da han på Arbejdernes Internationale Kampdag annoncerer, at han forlader dansk politik med øjeblikkelig virkning.

"Jeg føler mig tømt. Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop for dét, jeg troede på i alle år. Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi," siger Søren Pind til Berlingske.

Pinds farvel betyder ikke alene, at han trækker sig som minister, men også, at han overlader sin plads i Folketinget til Martin Geertsen. Få måneder efter Pind har forladt Folketinget, får han job som arbejdende bestyrelsesformand i cybersikkerhedsvirksomheden Langkjaer Cyber Defence.

Læs også: Farvel til Venstres værdikriger: Se Søren Pinds karriere i billeder

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

70. Ministerrokade #2 
2. maj 2018: Lars Løkke Rasmussen skifter ud på tre ministerposter.

Forhenværende minister Eva Kjer Hansen (V) gør comeback og overtager Karen Ellemanns post som minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Til gengæld kommer en anden Ellemann ind i regeringen, nemlig Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, som  afløser Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister. Endelig hiver Løkke en kanin op af hatten: Han henter Tommy Ahlers, som er iværksætter, kendt fra DR-programmet "Løvens hule" og medlem af regeringens Disruptionråd, ind som ny uddannelses- og forskningsminister.    

I samme ombæring kommer der kvinder i front for Venstres folketingsgruppe: Den afgående minister Karen Ellemann afløser Søren Gade som gruppeformand, mens Britt Bager bliver ny politisk ordfører.

71. Burkaforbud, maskeringsforbud eller tildækningsforbud ...
31. maj: Et flertal i Folketinget vedtager et tildækningsforbud, der betyder, at beklædningsgenstande som for eksempel en niqab eller burka, der dækker ansigtet, er ulovlige i det offentlige rum. Tjener ens tildækning af ansigtet et såkaldt anerkendelsesværdigt formål, er man dog undtaget forbuddet.

Forslaget bliver vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dog stemte kun Liberal Alliances ministre og folketingsmedlemmet Henrik Dahl for forbuddet, mens de resterende folketingsmedlemmer fra LA stemte imod.

Også Socialdemokratiets Mette Gjerskov gik imod partilinjen og stemte som den eneste socialdemokrat imod forslaget, hvilket kort forinden kostede hende posten som partiets udviklingsordfører.

Flere demonstrationer fulgte i kølvandet på lovændringen, der af mange blev anset som symbolpolitik.

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

72. Vildsvinehegnet 
4. juni: Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, DF og Socialdemokratiet vedtager, at der skal opføres et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Det sker af frygt for afrikansk svinepest, der er blevet konstateret i blandt andet Belgien, Polen og Bulgarien. 

Hegnet kritiseres af flere organisationer for at være ligegyldigt, da vildsvin kan svømme gennem hegnets åbninger ved vandløb, passere det ved veje og bysamfund eller grave sig under det. Derudover vækker det opsigt, at Fødevarestyrelsens dokumentation for hegnets effekt er baseret på "anekdotisk viden fra pensionerede dyrlæger", som det fremgår i et notat fra minister Jakob Ellemann-Jensen.  

73. En ren S-regering
5. juni: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bryder med mere end 25 års regeringsparløb med Radikale, da hun annoncerer, at Socialdemokratiet går til valg på at danne en ren S-regering uden deltagelse fra andre partier.

En smallere regering bestående af kun Socialdemokratiet vil ifølge Frederiksen være mere manøvredygtig i en politisk virkelighed, hvor rød og blå blok er i opløsning, lyder det fra Mette Frederiksen i et interview i Jyllands-Posten:

"Når jeg ser ud over Folketinget i dag, ser jeg muligheder for at samarbejde med mange partier om meget. Men der er ikke ét parti, vi kan gøre det hele med."

74. USA og Nordkorea mødes for første gang 
13. juni: For første gang i verdenshistorien mødes USA’s præsident, Donald Trump, med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. De to statsledere mødes i Singapore for at opbløde det diplomatiske bånd mellem landene, der ellers har været anstrengt gennem en længere periode.

Mødet bliver af blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen betegnet som et diplomatisk gennembrud, og ved mødets afslutning skrev begge ledere da også under på et dokument, hvoraf det blandt andet fremgår, at Nordkorea forpligter sig til at arbejde mod en fuldstændig atomafrustning af den koreanske halvø.

(Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix)

75. VM i Rusland 
14. juni: Det danske herrelandshold er til fodbold-VM i Rusland. Flere europæiske lande, heriblandt Storbritannien og Island, beslutter ikke at sende ministre afsted til VM, hvilket rejser en debat i Danmark om, hvorvidt danske politikere blåstempler de politiske forhold i Rusland ved at deltage i et sportsarrangement, der har præsident Putin i spidsen.

Kulturminister Mette Bock meddeler dog, at hun agter at deltage. Men da hun må melde fra på grund af forhandlinger om dansk mediepolitik, sender Danmark i stedet ligestillings- og fiskeriminister Eva Kjer Hansen til VM i Rusland.    

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)