Djøf skyder tilbage: Vil ikke mistænkeliggøres for læk

Tre gange de sidste tre år er to politikere og en embedsmand blevet dømt for overtrædelse af paragraf 152, der handler om at videregive og udnytte fortrolige oplysninger.
I februar 2017 blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation Finn Rudaizky (DF) idømt en bøde på 10.000 kroner for i 2015 at have lækket fortrolige oplysninger til journalister om terroristen Omar el-Hussein.
I november 2017 blev daværende regionsrådsmedlem i Region Sjælland Freddy Blak (S) idømt 10 dagbøder af 500 kroner for at have videregivet fortrolige oplysninger i bestikkelsessagen om it-virksomheden Atea og Region Sjælland.
I januar 2019 blev tidligere PET-chef Jakob Scharf i Københavns Byret idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have videregivet fortrolige oplysninger til Politiken-journalist Morten Skjoldager med henblik på offentliggørelse i hans bog 'Syv år for PET'. Jakob Scharf har anket dommen.
Fagforeningen Djøf, der organiserer en stor del af embedsmændene i centraladministrationen, mener, at Det Udenrigspolitiske Nævns formand, Martin Lidegaard (R), indirekte udpeger embedsmænd som ansvarlige for lækage af fortrolige oplysninger fra nævnets møder. En handling, der kan give op til to års fængsel.
Det er ikke særlig rart og ikke særligt tillidsvækkende for forholdet mellem politikere og embedsmænd.
Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig
Som Altinget beskrev mandag, så er der ni gange siden januar blevet lækket oplysninger til medierne om sager i Udenrigspolitisk Nævn. Men det er ikke nævnsmedlemmerne, der ikke kan holde tæt, mente formanden.
Kun én gang i nyere tid er en person blevet sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn. Det var i 2010, da Forsvarsministeriets tidligere pressechef Jacob Winther i den såkaldte lækagesag blev sigtet for i 2007 at have videregivet oplysninger om udsendelse af danske jægersoldater til Irak.
Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, hvor strafferammen er op til to års fængsel. Rigsadvokaten opgav i 2012 at rejse tiltale mod Jacob Winther.
"Jeg er ret overbevist om, at det ikke er nævnets medlemmer, der står bag lækagerne. Og det er ubehageligt at have den mistanke hængende over sig," understregede Martin Lidegaard mandag over for Altinget.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma































