EU-landene og Europa-Parlamentet er enige om næste års "finanslov"

PRIORITERING: Der er milliarder til både europæiske landmænd, migrationsområdet og Europas studerende i budgettet for 2020, som medlemslandene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen har forhandlet på plads.

Efter lange forhandlinger blev EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen sent mandag aften omsider enige om, hvordan EU skal bruge sine penge næste år.

I alt er der tale om 168,69 milliarder euro, der er blevet fordelt ud på områder som blandt andet klima, forskning og landbrugsstøtte.

”Næste års budget øger støtten til EU's prioritetsområder og de programmer, der har opnået de bedste resultater. Det sikrer også en realistisk tilgang, som tager hensyn til skatteydernes interesser og behovet for at kunne klare de nye udfordringer, der måtte opstå i 2020,” udtaler Kimmo Tiilikainen, der er statssekretær i Finlands finansministerium og har forhandlet EU-budgettet på vegne af medlemslandene.

Et af de vigtigste krav for Europa-Parlamentet har været at få ekstra midler til klimaområdet, og det ønske har EU-Kommissionen og medlemslandene til dels indvilget i at opfylde. Parlamentarikernes krav lød på ekstra to milliarder euro oven i Kommissionens eksisterende budgetforslag til klimaindsatser.

I det endelige budget er puljen til klimaindsatser blevet hævet med ekstra 500 millioner euro, hvilket betyder, at 21 procent af det samlede budget således vil gå til klimaindsatser.

Få overblik over nogle af de andre punkter i det nye budget her:

  • En stor slat af budgettet går til de europæiske landmænd, der i alt kan se frem til 58,12 milliarder euro.
  • Der er blevet afsat 2,36 milliarder euro til flygtninge- og migrationsområdet samt bevogtningen af EU’s ydre grænser. Konkret vil midlerne gå til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og de agenturer, der er aktive på dette område (Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), EASO, eu-LISA).
  • I forsøget på at imødekomme udfordringerne med den høje ungdomsarbejdsløshed, der findes i nogle af medlemslande i Sydeuropa, er der blevet afsat 145 millioner euro til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
  • Som konsekvens af Tyrkiets nuværende forhold til EU har medlemslandene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen valgt at sænke førtiltrædelsesmidlerne til tyrkerne med 85 millioner euro. I stedet er der blevet tildelt flere midler til landene på Vestbalkan.
  • 58,65 milliarder euro går til de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor de fattigste lande kan få hjælp til udjævne de økonomiske forskelle, der er mellem medlemslandene.
  • Der er afsat 255 millioner euro til at give europæiske virksomheder incitament til at samarbejde om at udvikle forsvarsprodukter og teknologi.
  • De unge europæere, der gerne vil have støtte fra EU til deres uddannelse, kan se frem til, at uddannelsesprogrammet Erasmus+ får 2,89 milliarder euro, hvilket er en stigning på 3,6 procent i forhold til 2019-budgettet.

Før 2020-budgettet kan føres ud i livet, skal det formelt godkendes af både medlemslandene og Europa-Parlamentet. Det er forventningen, at landene nikker ja til det på mandag i næste uge, således at Europa-Parlamentet kan vedtage det onsdag i næste uge, når parlamentarikerne er samlet til plenarsamling i Strasbourg.

 

Forrige artikel Tidligere radikal ordfører bliver ny vicedirektør i Danske Regioner Tidligere radikal ordfører bliver ny vicedirektør i Danske Regioner Næste artikel Støttepartier øger presset på minister: Kom ud af busken og forbyd Roundup Støttepartier øger presset på minister: Kom ud af busken og forbyd Roundup
På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.