Landsindsamlingers udgifter til administration er eksploderet

NEDTUR: Færre og færre penge går til indsamlingers formål, når danskerne lægger penge i raslebøsserne, viser nye tal. DF kalder det "grænsende til det uetiske".  

Det bliver dyrere og dyrere at drive landsindsamlinger.
Det bliver dyrere og dyrere at drive landsindsamlinger.Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Hver gang danskerne gav 100 kroner til rettighedsorganisationen Amnesty's seneste landsindsamling, blev hele 64 kroner spist op af kampagneudgifter til blandet andet løn, reklamer og telemarketing.

"Det resultat skal selvfølgelig blive bedre, og det tror jeg også på, at det bliver," siger mobiliserings- og fundraisingchef Henrik Nørgaard Egelind. 

Han henviser til, at man har løftet sig i forhold til 2017, hvor indsamlingen fik et overskud på 18 procent.

Selvom Amnesty klarer sig dårligst af de foreninger, som stemmer dørklokker med raslebøsser, er organisationen langtfra alene om at have store kampagneudgifter, viser en analyse af foreningernes regnskaber, som Altinget har foretaget.

2015 gik der i gennemsnit 19,50 kroner til det man populært sagt kalder 'administration', hver gang man donerede 100 kroner i en raslebøsse. I 2018 var det tal steget til 34,50 kroner. Det svarer til en stigning på 78 procent. 

Grænsende til "det uetiske"
Ifølge DF's retsordfører, Peter Skaarup, er udviklingen "betænkeligt grænsende til det uetiske i virkeligheden”. Derfor foreslår han, at man på Christiansborg diskuterer, om der er behov for skærpede krav.

“Vi bliver nødt til at tage en politisk diskussion af, om vi har lavet et system, hvor pengene i for høj grad går til administration,” siger Peter Skaarup.

Et presset marked
Udviklingen falder sammen med en liberalisering af indsamlingsloven, der givet plads til flere organisationer på gaden: Således var der i 2015 var syv foreninger ude med raslebøssen, mens der i 2018 var 12. 

Indsamlingsnævnet skriver på sin hjemmeside, at landsindsamlinger ikke "må drukne i administrationsomkostninger". Derfor lægger man vægt på, at "mindst 2/3 af de indsamlede midler går til formålet". 

"Det er et presset marked. Det er der ingen tvivl om," siger formand for Indsamlingsnævnet Christian Lundblad. 

Læs hele artiklen på Altinget Civilsamfund, hvor du får endnu flere kommentarer og baggrund om sagen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00