DF-spindoktor var en af Borgens stærkeste spillere

FIK DU LÆST: Dansk Folkepartis tidligere pressechef, Søren Søndergaard, har i mange år været i partiets absolutte indercirkel. Han har klaret håndteringen af en DF-kritisk presse forbilledligt, men efter valget begyndte der at rejse sig intern kritik af den magtfulde spindoktor.

Søren Søndergaard overtog posten som pressechef efter Søren Espersen tilbage i 2005.
Søren Søndergaard overtog posten som pressechef efter Søren Espersen tilbage i 2005.Foto: Altinget/Rasmus Nielsen
Erik Holstein

Artiklen blev bragt første gang 9. februar

99 procent af danskerne aner ikke, hvem han er. Men han har i mere end et årti været en vigtigere spiller på Christiansborg end langt de fleste folketingsmedlemmer. Ja, vigtigere end selv mange ministre.

Den 24. februar sluttede det.

Her stoppede Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, med kort varsel efter næsten 15 år på posten. I hvert fald som pressechef, for han skal stadig have en endnu udefineret stilling på Borgen.

Hos Søren Søndergaard blev medierne tilbudt ædruelige analyser frem for primitiv partipropaganda.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Second to none
Som både pressechef og strateg levede Søren Søndergaard for alvor op til betegnelsen spindoktor. Og han var i lange perioder second to none.

I rollen som pressechef lykkedes det Søndergaard at få skabt en enorm troværdighed i et pressekorps, der ikke ligefrem flyder over med DF-sympatisører. Men Søndergaard gik så professionelt til opgaven, at han fik kontakter over en bred kam.

Søndergaards analyser af partiets situation og konkrete baggrunds-briefinger var særdeles kompetente, og han udviste dertil en tør og barsk sans for humor og sarkasme, der gjorde samtalerne ganske underholdende. 

Et job de færreste mestrer
Her skiller DF-pressechefen sig ud på Borgen, hvor forbavsende mange pressechefer og særlige rådgivere ikke mestrer opgaven. De forstår reelt ikke, hvordan man etablerer en meningsfuld relation til medierne.

Alt for mange laver et ubrugeligt skønmaleri af deres eget partis situation, mens de rakker modparten ned på en gennemskuelig måde. Nogle spammer kommentatorer og journalister med kritiske artikler om modparten.

Andre er så bange for deres egen skygge og usikre på deres mandat, at de er ude af stand til at forsyne medierne med de nødvendige baggrundsoplysninger. Og atter andre lyver selv i baggrundssamtaler for at fremme en kortsigtet interesse. Dermed gør de sig ubrugelige som kilder fremover. 

Hos Søren Søndergaard blev journalister og kommentatorer tilbudt ædruelige analyser frem for primitiv partipropaganda. Pressechefen fremhævede partiets styrker, men han var alt andet end blind for dets svagheder.

Der kunne være interne ting, Søndergaard afviste at sige noget om, selv om det var uden for referat. Men han løj aldrig. Dermed sikrede han sig indflydelse på den lange bane.

Strategen
Som strateg var Søren Søndergaard DF-formand Kristian Thulesen Dahls nærmeste. Pressechefen var næsten fra starten med i den allerinderste cirkel sammen med Thulesen, Peter Skaarup og Søren Espersen – og med Pia Kjærsgaard som den absolutte nummer et, indtil hun gik af som formand i 2012. 

Søndergaard var med til at bane vej for partiets succeser, som Morten Messerschmidts (DF) triumf ved europaparlamentsvalget i 2014 og Thulesens enorme sejr ved folketingsvalget i 2015.

S-DF-strategien
Som svar på dannelsen af VLAK-regeringen i november 2016 blev der indledt et tæt samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Den strategi var Søndergaard dybt involveret i.

Søren Søndergaard havde nær kontakt til Mette Frederiksens særlige rådgiver, Martin Rossen. Søndergaard og Rossen taler samme "no bullshit"-sprog.

Karakteristisk for Søndergaards udogmatiske stil har han også haft et fremragende personligt forhold til Villy Søvndals (SF) særlige rådgiver, Claus Perregaard, og til Enhedslistens daværende pressechef, Pelle Dragsted. Perregaard og Dragsted hørte til de få pressechefer, der matchede Søndergaards professionalisme.

Længe så det ud til, at samarbejdet med Socialdemokratiet ville give pote og sikre DF et valgresultat på 16-17 procent, samtidig med at partiet nåede det strategiske mål om at erobre pladsen som midterparti. Bagefter er det let at erklære strategien for forfejlet, men missionen var meget tæt på at lykkes.

Mistede autoritet
Fra starten af 2019 røg DF ind i en kaskade af problemer, der kulminerede med katastrofevalget 5. juni.

Valgnederlaget svækkede ikke alene Kristian Thulesen Dahl; Søren Søndergaards helt uantastede autoritet internt i partiet begyndte så småt at smuldre. Mens hånden på roret hidtil havde været usvigelig sikker, virkede både Thulesen og Søndergaard rådvilde og har indtil videre ikke fundet en vej op af det krater, partiet blev puffet ned i ved valget.

Interne kritikere begyndte bag facaden at lange ud efter Søndergaard, og som noget helt nyt dukkede der mediehistorier op om partiets interne uenigheder – som da Altinget kunne berette, at Marie Krarup ville trække sig fra DF's gruppeledelse efter en konflikt, hvor hun var blevet irettesat af Søndergaard.

Interne læk
At den slags historier nu nåede medierne, morede ikke Søndergaard. Selv denne meget ubekvemme situation blev håndteret professionelt, men der er ingen tvivl om, at de seneste måneder har slidt på pressechefen.

Søren Søndergaard har i lange perioder arbejdet 60 timer om ugen, og allerede for et par år siden besluttede han, at folketingsvalgkampen i 2019 skulle være hans sidste. Han afløses som pressechef af den tidligere rådgiver for Claus Hjort Frederiksen (V), Jesper Beinov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Perregaard

Underdirektør, Public Affairs Manager, Dansk Transport og Logistik
cand.mag. i filosofi og historie (Roskilde Uni. 2000)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Marie Krarup

Fhv. MF (DF, løsgænger)
sprogofficer (Forsvaret), cand.mag. i øststatskundskab, samfundsfag og religion (Københavns og Aarhus Uni. 1996 og 2006)

0:000:00