Bertel Haarder: Som integrationsminister er du ikke alene dum, du er også ond

INTERVIEW: Som integrationsminister blev han fremstillet som den onde mand, og som undervisningsminister blev han fjendebillede for 68-generationen. Han kalder Anders Samuelsen for en selvmordsbomber og mener, at uddannelsessnobberiet er gået amok. Bertel Haarder har rundet 40 år som folketingsmedlem

I Bertel Haarders tid som folketingsmedlem har Venstre været involveret i syv forskellige slags regeringer.
I Bertel Haarders tid som folketingsmedlem har Venstre været involveret i syv forskellige slags regeringer.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Begrebet veteran er nærmest en underdrivelse.

Venstres nestor, Bertel Haarder, har ikke alene været medlem af Folketinget i fire årtier. Han har også bestridt ministerposter i 22 år inden for ni forskellige fagområder, han har været næstformand i Folketinget og medlem af Europa-Parlamentet. Der er simpelthen ingen nulevende politiker, der har en erfaring på linje med hans.

Bertel Haarder er ikke i tvivl om, hvor den største forskel er, hvis man sammenligner med den dengang, han først blev valg ind tilbage i 1975:

"Det er medierne. Og spindoktorerne. Og tempoet".

Medierne kunne hele tiden finde case-stories, hvor det var synd for nogen.

Bertel Haarder
Danmarks første integrationsminister

"Udviklingen accelererede, da medierne gik over til døgnservice. For os politikere er det jo døgnplager. Derfor var vi nødt til at have nogen til at hjælpe os. Og så kom spindoktorerne ind som et filter mellem politikere og journalister".

Et slags våbenkapløb opstod, hvor både medier og politikere oprustede. Det er et kapløb, hvor journalisterne er endt i defensiven, mener Haarder:

"Jeg forstår ikke, medierne finder sig i det. De beder om en udtalelse fra ministeren, og så får de fem linjer på skrift, som en eller anden spindoktor har skrevet. Er det virkelig godt nok, når man har bedt om at tale med giraffen?".

Selv har Bertel Haarder ikke ændret praksis, siden han startede på Borgen i en helt anden tid:

"Jeg har i 40 år altid selv taget telefonen, og det gjorde jeg selv i de 22 år, jeg var minister. På den måde undgår jeg filtret til medierne".

Mål for demonstrationer 
Bertel Haarders ministerdebut lå helt tilbage i 1982, da han blev undervisningsminister i Poul Schlüters (K) første regering. En post, Haarder bevarede gennem ti år.

Han blev fra første færd meget omstridt, ja, han blev nærmest et fjendebillede for hele 68-generationen.

"Jeg møder utallige fra den generation, der var med til at demonstrere imod mig. Men det var jeg helt forberedt på, da jeg sagde ja til jobbet. Jeg bad selv om det selv".

"Jeg kom til i en situation, hvor jeg både skulle skaffe ekstra uddannelsespladser til de store årgange, samtidig med jeg skulle spare. Og den eneste måde at gøre det på var at sætte ti procent flere stole ind i klasserne".

"Det vil jeg forsvare til min dødsdag. Det gjorde absolut igen skade og er et af mange eksempler på, at man ikke kan måle den offentlige sektor kvalitet på pengene. Men det blev opfattet som en voldsom provokation".

Men har den borgerlige side ikke tabt kampen om undervisningssektoren i forhold til, hvor meget konkret viden skal fylde i skolen, diskussionen om gruppearbejde, slagsmålet om RUC... 

"Jeg synes ikke, vi har tabt. Min linje med vægt på indhold og kvalitet er blevet holdt, blandt andet af Christine Antorini (S), som jeg havde et tæt samarbejde med".

"Da jeg blev minister, ville jeg netop væk fra reformpædagogikken. Mit synspunkt var, at nogle tekster er vigtigere end andre, og det var derfor, vi udgav en litteraturkanon og en historiekanon". 

Læs også

Akademikersnobberi
Siden du var undervisningsminister, er andelen af unge på universitet dramatisk øget, mens de færreste unge vil være håndværkere. Er der ikke gået noget galt her?

"Jo, dét er der. Akademikersnobberiet og uddannelsestyranniet er et kæmpe problem. Det blev forværret, da Morten Østergaard (R) som uddannelsesminister proklamerede, at 60 procent af de unge skal have en videregående uddannelse. Han glemte at sige, at det var meget vigtigere, at 30 procent fik en erhvervsuddannelse".

Og det var langt fra kun Radikale Venstre, der skubbede på den udvikling.

"Jeg må med skam at melde, at Venstre var med på det dengang. Esben Lunde Larsen (V) og Lars Løkke (V) turde ikke sige nej, selvom jeg himlede op på gruppemøderne. Jeg var totalt imod 60 procents målsætningen. Men her hørte de ikke på mig".

En ond mand
Bertel Haarders første epoke som minister sluttede i 1993, da Schlüter-regeringen faldt som følge af tamilsagen. Men så snart de borgerlige kom til igen, blev Haarder endnu engang sat på ministerholdet. Det skete i 2001, da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister.

På det tidspunkt var Bertel Haarder medlem af Europa-Parlamentet, og der var almindelig forventning om, at han ville blive hentet hjem for at blive den nye europaminister, der skulle forestå udvidelsen af EU med ti nye østeuropæiske lande. Men det var ikke kun det, Fogh ville, da han kontaktede Haarder:

"Jeg glemmer ikke, da Anders Fogh ringede. Jeg sad hjemme sammen med min familie, og de kunne høre, at vi først talte om Europa, og det var jo helt som forventet. Men alle om bordet stivnede, da de blev klar over, at jeg også skulle være integrationsminister. Min kone var meget betænkelig".

Selv var Bertel Haarder ikke i tvivl:

"Jeg sagde ja med det samme. For jeg fik sagt til Fogh, at jeg ikke ville bryde konventionerne. "Det skal du heller ikke, det er blandt andet derfor, det skal være dig," svarede Fogh. Det blev jeg stærkt beroliget over".

Arkivfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix

Ikke desto mindre kom Bertel Haarder til at stå spidsen for en meget drastisk ændring af den danske udlændingepolitik, hvor der blandt andet blev strammet kraftig op for de kæde-familiesammenføringer, der fortsatte i generation efter generation. I dag er det politisk mainstream, men dengang var det ekstremt kontroversielt.

"Alle ministre bliver med mellemrum kaldt dumme, men som integrationsminister er du ikke alene dum, du er også ond".

"Medierne kunne hele tiden finde case stories, hvor det var synd for nogen. Hvis en syg asylansøger fik afslag, var ministeren umenneskelig, og hvis der var tale om rask og rørig mand, måtte ministeren være idiot, for sådan en person var jo en gevinst for Danmark. Så enten var man ond, eller også var man dum".

Svensk hovmod
Udlændingepolitikken var også dengang ekstremt polariseret, og debatten var meget moraliserende. Efter få år begyndte det at slide på Haarder:

"Jeg havde et udmærket forhold til Center for Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp. Problemet var Politiken, der hamrede løs på mig".

"Her blev jeg altid fremstillet som det mest modbydelige, der kunne gå på to ben. De kunne ikke engang sætte et foto på, uden jeg skulle fremstå som Døden fra Lübeck. Det var en af grundene til, at jeg ikke orkede at være integrationsminister længere".

Det var vel ikke kun Politiken, der kritiserede dig. Du blev også kritiseret meget hårdt i udlandet?

"Ja, særligt i Sverige. Danmark og jeg personligt blev udsat for et svensk hovmod uden lige. Men nu er svenskerne omsider ved at ændre opfattelse, og danskerne er ved at komme til ære og værdighed i den svenske bevidsthed".

I flere år op til regeringsskiftet i 2001 havde de socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn forsøgt at råbe Christiansborg op for at få strammet op på de familiesammenføringer, der konstant slog integrationen tilbage. 

Kort efter Bertel Haarder var blevet integrationsminister, blev han opsøgt af den daværende borgmester i Albertslund, Finn Aaberg:

"Da vi sad ansigt til ansigt, sagde Aaberg: "Bertel, hvis du ikke gennemfører det, I er gået til valg på, går det helt galt i Danmark". Det gjorde et stort indtryk på mig".

Støjbergs retorik
Siden blev Bertel Haarder både sundheds- og indenrigsminister og kultur- og kirkeminister, ligesom han også har været ind over Udviklingsministeriet og Forskningsministeriet. Alt i alt hele ni forskellige ressortområder.

Selvom tiden som europa- og integrationsminister var den travleste, og selvom han blev omstridt som aldrig før, betegner Bertel Haarder det i dag som sin lykkeligste tid i politik:

"Lykke er at føle, man gør en forskel. På det tidspunkt var jeg både med til at lave en total omlægning af den danske udlændingepolitik og udvidelsen af EU med ti lande. Det var en utrolig positiv livserfaring".

Mange politikere har flyttet sig i den debat. Det gælder også i Venstre, hvor du vel nærmest bliver regnet til en af de bløde i dag?

"De vigtigste ting blev gennemført i min tid, da vi satte en prop i familiesammenføringerne og afskaffede de facto begrebet på flygtningeområdet. Så derfor kan jeg jo ikke være så meget mildere. Men jeg er mildere i retorikken. Jeg så ikke mig selv som en, der skulle være i modsætning til herboende indvandrere".

Er der nogen af dine partifæller, der gør det i dag?

"Ind imellem. Men hvis du tænker på Inger Støjberg (V), skal du lige huske, at Inger lever et liv under evig beskyttelse. Det må være ulideligt, og det kan hun takke de rabiate islamister for. De er blevet værre end i min tid, hvor jeg kunne gå på Nørrebro uden politibeskyttelse".

VLAK det værste
I Bertel Haarders tid som folketingsmedlem har Venstre været involveret i syv forskellige slags regeringer, lige fra en SV-regering i 70'erne, en borgerlig firkløverregering med Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti og siden en VKR-regering i 80'erne, en VK-regering i 00'erne, til senest en ren Venstre-regering og VLAK-regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

I den sidste regering var Bertel Haarder for en gangs skyld ikke minister, og det beklager han ikke:

"Jeg var heldigvis ikke med i VLAK-regeringen. Det vil jeg gerne have mig frabedt, for det var dog den værste regering, jeg kan komme i i tanke om".

Hvorfor?

"På grund af Anders Samuelsen (LA). Han var en desperado, en selvmordsbomber, som hverken var til at have i en regering eller i et borgerligt flertal. Han ødelagde det for alle os andre".

Hvad er omvendt den mest naturlige konstellation for Venstre at deltage i?

"Det er en VK-regering. Venstre og Konservative er jo tvunget til at samarbejde, hvis vi ikke gør det, er det håbløst".

Hvad med en SV-regering?

"Vi havde kortvarigt en SV-regering i 70'erne. Og det blev jo så stor en fiasko, at der ikke er mange Venstre-folk, der har lyst til at gentage det. Måske bortset fra Lars Løkke – og en del af vælgere".

Bertel Haarder fyldte for nylig 76, men han udfolder stadig en betydelig aktivitet. Han er i dag formand for Nordisk Råd, formand for Udenrigsudvalget og formand for det nordiske grænsehindringsråd.

Den 6. oktober var det tiende gang, han åbnede Folketinget som det længst siddende medlem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00