Støttepartier måber over S, som for kort tid siden ville afskaffe boligjobordning

SKATTERABAT: Både R, SF og EL har længe ønsket boligjobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - nedlagt, men nu foreslår regeringen, at den skal mere end fordobles. "Fuldstændig uspiseligt," siger Enhedslisten.

Placeholder image
Finansminster Nicolai Wammen (tv.) skød mandag finanslovsforhandlingerne igang med en håndfuld ekstra initiativer, der skal redde dansk økonomi gennem coronakrisen. Enhedslistens finansordfører Rune Lund (th.) er dybt forundret over ønsket om at skrue op for boligjobordningen.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringens ambition om at udvide boligjobordningen ser ud til at blive vanskelig at indfri ved finanslovsbordet. I hvert fald hvis aftalen skal landes med regeringens tre støttepartier.

Mandagens udspil fra finansminister Nicolai Wammen (S) mødes med undren, skepsis og forargelse blandt støttepartierne, som før regeringens udspil alle har argumenteret for at afskaffe boligjobordningen.

"Det er fuldstændig uspiseligt. Vi stiller jo ikke ultimative krav, men det her er et grotesk ringe forslag, fordi det er økonomisk uansvarligt og socialt skævt," siger Enhedslistens finansordfører Rune Lund, som i stedet kræver ordningen helt afskaffet.

R og SF afviser ikke kategorisk at forhandle om en ændring af boligjobordningen, men har ikke megen fidus til regeringens oplæg.

De savner især bevis for, at ordningen skulle have nogen grønne effekter.

"Vi har flere gange prøvet at få opklaret, hvad den grønne effekt af boligjobordningen egentlig er, og det kan man altså ikke rigtig få noget svar på. Den stor udfordring er jo, at mange af de her penge går til noget, som folk ville have lavet i forvejen," siger Radikales finansordfører Andreas Steenberg.

Fradrag fredet før Folketingsvalg
Boligjobordningen har levet en turbulent tilværelse siden fødslen under Thorning-regeringen i 2011, men har klaret skærene trods kritik af, at den var for dyr, og at effekten var for ringe og svær at dokumentere både i forhold til jobskabelse, grøn omstilling og minimering af sort arbejde (se boksen til højre).

Socialdemokratiet slog tidligere selv til lyd for, at pengene kunne bruges klogere, men valgte kort før Folketingsvalget i 2019 at frede den populære skatterabat.

I dag består boligjobordningen af et årligt fradrag på 6.400 kroner for serviceydelser og 12.800 kroner for udvalgte  - primært grønne - håndværksydelser. Det vil sige i alt 19.200 kroner, hvor den gennemsnitlige skatteværdi af fradraget udgør 25,6 procent.

Nu foreslår regeringen en markant opgradering, hvor både loftet for håndværksydelser og serviceydelser i 2021 midlertidigt hæves til 25.000 kroner - altså tilsammen 50.000 kroner. For serviceydelser hæves skatteværdien samtidig til 35 procent.

Den midlertidige lempelse har ifølge regeringen til formål at støtte serviceerhvervet, som er hårdt ramt af covid-19 og samtidig fremme private grønne investeringer.

Læs mere om indvendingerne fra de tre støttepartier i den fulde artikel på Altinget Arbejdsmarked

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 − et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs − eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form − denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 − støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form er fradraget splittet i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til udvalgte serviceydelser er på 6.100 kroner årligt, mens der gives fradrag for udvalgte − primært grønne − håndværksydelser på op til 12.200 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system, foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent. Regeringen havde lagt op til at fjerne fradragsretten for håndværksydelser og målrette ordningen mod serviceydelser, men ordningen blev bevaret stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

Før regeringsskiftet i 2019 indledte tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) forhandlinger om ændringer i ordningen. Socialdemokratiet erklærede sig i den forbindelse klar til at fortsætte ordningen, selvom de flere gange tidligere har erklæret sig imod. Efter valget har skatteminister Morten Bødskov (S) meldt ud, at regeringen fastholder kursen og ønsker at fortsætte ordningen.

Siden 2011 har skatteydere trukket over 31 milliarder kroner fra i boligjobfradrag, hvilket svarer til knap 9 milliarder kroner i tabte skatteindtægter.

Knap en halv million danskere benyttede boligjobordningen i 2018.

Under finanslovsforhandlingerne i 2020 var S-regeringen under pres for at afskaffe boligjobordningen, som dog gik urørt gennem forhandlingerne.


Omtalte personer

Andreas Steenberg

Politisk ordfører, MF (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Rune Lund

MF (EL)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser