To tiltag på finansloven skal skaffe nye ansatte til ældreplejen, og det kan gavne i forhandlinger om OK21

NYHEDSANALYSE: Med næste års finanslov og den nylige trepartsaftale tager regeringen fat på arbejdet med at sikre flere medarbejdere til først og fremmest ældreplejen. De ekstra penge kan blive nyttige ved OK21.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er ikke nødvendigvis beløbenes størrelse, der er det mest bemærkelsesværdige ved det velfærdsløft, som regeringen og dens støttepartier har lagt ind i næste års finanslov.

De store poster er et permanent løft af ældreområdet med 500 millioner kroner årligt og et par hundrede ekstra varige millioner til daginstitutionsområdet.

Det var nogenlunde, hvad man kunne forvente, når man har lyttet til, hvad støttepartierne har lagt på bordet af krav forud for og under forhandlingerne.

Fremrykningen af de kommende lovfæstede krav til normeringer i børnehaver og vuggestuer var også ventet. Ligesom det i noget tid har stået klart, at kampen om at få minimumsnormering på institutionsniveau ville blive skudt til hjørne med henvisning til databøvl.

En halv milliard er naturligvis altid mange penge. Men for at få proportionerne på plads, så er der i 2020 budgetteret med over 45 milliarder kroner til ældreområdet i landets kommuner og over 25 milliarder kroner til pasning af børn.

En hovedudfordring for velfærdssamfundet
Derfor kan det være mere interessant at se på fordelingen og målretningen af finanslovens ekstra penge, og hvordan de i øvrigt spiller sammen med andre tiltag og aftaler.

Den ekstra halve milliard til ældreområdet skal ifølge finanslovsaftalen være med til at sikre, at der kan ansættes 1.000 medarbejdere mere i sektoren de kommende år. Med det stigende antal +80-årige er det et uomgængeligt behov.

Derfor er netop rekrutteringen af medarbejdere til ældreområdet en af de aktuelt helt store udfordringer, der skal løftes i det danske velfærdssamfund.

At det bliver svært, ved man kun alt for godt i både kommunerne, hos KL, blandt medarbejdernes faglige organisationer, i regeringen og også på Christiansborg.

Netop rekrutteringsudfordringen til ældreområdet står derfor også til at blive et centralt spørgsmål ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, der skydes i gang senere på måneden.

Uddannelse af ufaglærte giver adgang til penge
Set i det lys er det værd at bemærke, at finanslovsaftalens ekstra penge til ældreområdet ikke blot skal finansiere muligheden for at ansætte flere medarbejdere. Det nytter nemlig ikke meget, hvis ikke der er de rette ledige hænder.

I stedet skal pengene frem til 2025 udmøntes på en måde, som skal sikre, at ufaglærte ansatte kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Det giver både en omskoling med jobsikkerhed og åbner for, at der kan ansættes yderligere ufaglærte eller personer uden tidligere erfaring inden for området, uden at det svækker den samlede faglighed på sigt.

Parallelt med den ekstra pose penge og i tråd med ovenstående ambition giver finansloven også mulighed for, at ufaglærte eller faglærte med en ”forældet” uddannelse over 30 år i 2021 kan påbegynde en uddannelse som sosu-assistent på 110-procents dagpengesats.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Hjælp til FOA og KL's fælles problem
Den aftale forpligter blandt andet kommunerne til at ansætte voksne elever på 25 år og derover allerede fra uddannelsens begyndelse. Det skal sikre, at de voksne elever får løn under det indledende grundforløb, og skal give sikkerhed for praktikken efter grundforløbet.

Med de to aftaler – finanslov og trepart – har regeringen været med til at sætte skibe i søen, som kan komme til gavn under de kommende offentlige overenskomstforhandlinger.

Ved de forhandlinger sidder FOA's formand Mona Striib med den fordel, at hun og arbejdsgiverne ovre i KL har en klar sammenfaldende dagsorden om at få gjort så meget som muligt for at sikre rekrutteringen til fremtidens ældrepleje.

Men Mona Striib har samtidig overtaget Anders Bondo Christensens plads som formand for Forhandlingsfællesskabet. Hun skal derfor kunne skræve over både sine egne medlemmers interesser og interesser, der går på tværs af en samlet gruppe af offentligt ansatte.

Normeringspenge målrettes uddannelse
I det forløb kan det blive nyttigt, at regeringen allerede på forhånd har været med til at finde praktiske løsninger og finansiering til at tiltrække og uddanne flere inden for ældreområdet.

Og at FOA's medlemmer kan gå til forhandlingerne med en følelse af, at de er blevet hørt politisk med finansloven.

Det samme gælder for BUPL's medlemmer.

De ekstra penge til minimumsnormering i daginstitutionerne er dog kun et løft af de førstkommende års bevilling. 

Finanslovsaftalens varige løft på 200 millioner afspejler, at et tilsvarende beløb af de midler, der blev afsat til normeringer med finansloven for 2020, fastlåses i en såkaldt opkvalificeringspulje frem til 2030.

Når der nu afsættes 1,8 milliarder kroner varigt til bedre normering frem for de 1,6 milliarder, der sidste år blev afsat, så giver det derfor ikke flere hænder – i hvert fald ikke frem til 2030. Men det kan give flere pædagoguddannede medarbejdere.

Så jo, søndagens finanslovsaftale indeholder flere penge til velfærd. Beløbene er ikke store. Til gengæld er de målrettet vigtige overenskomsttemaer som rekruttering og uddannelse blandt centrale medarbejdergrupper i den offentlige sektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00