Miljøminister afviser udvanding af husdyrlov

Der er ingen kære mor - eller kære Troels. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) afviser nemlig blankt et krav fra rasende landmænd med formand Peter Gæmelke i spidsen om kun at lade den seneste skærpelse af husdyrloven gælde for kommende ansøgninger. Og ikke de omkring 3000 eksisterende ansøgninger, som har hobet sig op hos kommunerne.
Landbruget har reageret kraftigt af to årsager. For det første betyder stramningen (se faktaboks), at 223.000 hektar i Danmark er underlagt skrappere krav end hidtil krævet i husdyrloven.
Stramningen vil oftest betyde, at de omfattede landmænd vil blive tvunget til at etablere efterafgrøder for at mindske udvaskningen af kvælstof som en ekstra betingelse for at få miljøgodkendelsen.
Miljøminister: Kort trækkes ikke tilbage
For det andet mener de, at stramningen er kommet som et lyn fra en klar himmel. Og landbrugets fagblade har bragt artikler med vrede landmænd. De skal skal nu til at ændre i deres endnu ikke indsendte ansøgninger, ligesom de 3000 ansøgninger, der ligger hos kommunerne, også skal ændres.
Det blå kort, I nu kritiserer så meget, det er det rene vand i sammenligning med de vandplaner, vi nu skal i gang med.
Troels Lund Poulsen
Miljøminister (V)
Men Troels Lund Poulsen afviser dog i et interview med Altinget at komme landbruget i møde.
"Bare fordi nogen ikke kan lide udfaldet af disse kort, så kan man ikke trække dem tilbage. I husdyrloven har vi skrevet, at vi skal tage beslutninger ud fra den mest optimale og bedst tilgængelige viden. Og det er altså den viden, der nu er kommet med disse kort," siger Troels Lund Poulsen.
Mange landmænd mener, at kortene er kommet som en tyv om natten, og pludselig bliver de mødt af nye krav?
"Da man vedtog husdyrloven, sagde vi åbent sagt til Dansk Landbrug, at der var nogle områder, som ikke var ordentligt kortlagt. Så de har i to år vidst, at denne kortlægning ville komme. Så hvis man taler om en tyv - så er det da en meget langsom en af slagsen," siger Troels Lund Poulsen.
Langt større krav på vej
Troels Lund Poulsen gør dog landmændene opmærksom på, at vandrammedirektivets kommende implementering vil få langt større konsekvenser for landbrugets produktion. Her er omfattende krav om forbedringer af vandkvalitet i søer, øer og de indre farvande.
"Det blå kort (en del af den seneste stramning, red.), I nu kritiserer så meget, det er det rene vand i sammenligning med de vandplaner, vi nu skal i gang med," sagde Troels Lund Poulsen til Dansk Landbrugs delegeretmøde forleden.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to



































