Flemming Hansen: Mine embedsmænd var håbløse

"Transportministeriet har nok været det ministerium, hvor det totale embedsmandsvælde har hersket mest udpræget." Sådan skriver tidligere transport- og energiminister Flemming Hansen (K) i en ny selvbiografi, hvor han gør status over sin tid som minister, men også giver sin uforbeholdne mening om, hvordan Transportministeriet blev drevet. I bogen kommer han med en skarp kritik af sit gamle ministerium, der efter hans vurdering alt for længe har været præget af svage ministre og magtfulde embedsfolk.

"I årtier har ministeriet været styret af stærke departementschefer, som gik efter magten. Skiftende ministre nåede aldrig at være der længe nok til at kunne få deres vilje igennem. Og hvis det ind i mellem lykkedes en minister at holde fast i sin mening, havde systemet helt sikkert sine metoder til, at det alligevel blev, som departementschefen ønskede," skriver Flemming Hansen.

Indgroet modvilje mod politisk styring
"Med min baggrund i erhvervslivet syntes jeg, at embedsmændene var "håbløse." Embedsmændene syntes helt sikkert også, at jeg var "håbløs", og det kunne nok ikke være anderledes, når de kun havde haft deres ministre i 16 måneder i gennemsnit i de seneste 40 år. Et system, der har kørt i mange, mange år uden egentlig politisk styring, har selvfølgelig en indgroet politisk modvilje mod at ændre på det," skriver Flemming Hansen, der nævner et bestemt eksempel fra sin kun anden dag som minister, hvor han oplevede, at embedsværket ikke regnede ministeren for noget.

"Hen ad klokken 17 kom ministersekretæren ind med sådan cirka en halv meter høj stak papirer, som skulle skrives under. Der lå mange gamle sager, som manglede en ministerunderskrift. Jeg protesterede og sagde, at det kunne jeg ikke nå. Jamen, det var skam ikke noget problem. De var vant til at sende papirerne hjem til ministeren.