Oppositionen vil støtte internetmedier og kritisk journalistik

DOKUMENTATION: Fredag fremsætter oppositionen et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om en ændring af den eksisterende mediestøtte.

Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten fremsætter fredag beslutningsforslag i Folketinget, der pålægger regeringen inden den 1. april 2011 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at fritstående internetmedier, kritisk undersøgende journalistik og dagbladenes omlægning til digital distribution fremover kan opnå del i den eksisterende mediestøtte til trykte medier.

Konkret foreslår partierne:
 
1. at ændre Dagbladsnævnets støtteuddeling og navn, så der fremover kan gives støtte til oprettelse af internet- og mobilmedier samt udvikling af sideaktiviteter for dagblade
2. at indføre støtte til fritstående internetmedier som etableringsstøtte i 3-5 år
3. at der oprettes en fond for kritisk undersøgende journalistik

Det forudsættes, at ændringerne i mediestøtten sker inden for rammerne af den eksisterende støtte til trykte medier.

Programmer fra Public Service-puljen skal være reklamefri
Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætter samtidig et beslutningsforslag, der forbyder medievirksomheder, som modtager støtte fra public service-puljen, at bringe reklamer i de udsendelser, som er produceret med licensmidler, da det ifølge dansk reklamelovgivning ikke er tilladt at afbryde udsendelser med reklamer.

Endvidere pålægges regeringen med beslutningsforslaget at undersøge mulighederne for generelt at forhindre medievirksomheder, der ikke overholder dansk lovgivning, i at få licensbetalt støtte.

 

Dokumentation

1) Dokumentation: Public service-puljen

Fremsat den xx. december 2010 af Mogens Jensen (S), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning om krav til overholdelse af dansk lovgivning og reklamefrie udsendelser for at opnå støtte fra public service-puljen

Folketinget pålægger regeringen at undersøge mulighederne for at udelukke medievirksomheder, der ikke overholder dansk lovgivning, fra at få støtte fra public service-puljen.

Endvidere pålægges regeringen at sikre, at medievirksom­heder, der modtager licensmidler fra public service-puljen, ikke kan bringe reklamer i de udsendelser, som er produceret med licensmidler.

Bemærkninger til forslaget
Mediepolitikken er en afgørende hjørnesten i kulturpolitikken. Forslagsstillerne er overordnet set af den opfattelse, at medie­politikken bør bidrage til at sikre et mediebillede, der er kendetegnet ved pluralisme, demokratisk medleven, tilgænge­lighed, oplysning, kritisk journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Mediepolitikken indebærer en regulering af markeds­føring i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle medie­tjenester, som medvirker til at efterleve mediepolitikkens overordnede mål. 

Forslagsstillerne finder det derfor problematisk, at danske licensmidler via public service-puljen går til at støtte programmer og der­med tv-stationer, der undlader at overholde reklamereglerne fastsat i Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. For situatio­nen i dag er, at kommercielle tv-stationer sender til danske husstande fra London. Dermed opnår tv-stationerne en række konkurrencemæssige fordele, samtidig med at tv-stationerne med den udenlandske placering kan unddrage sig dansk reklame­lovgivning, ifølge hvilken det bl.a. ikke er tilladt med reklame­afbrydelser midt i udsendelserne. Samtidig modtager disse tv-stationer støtte fra licensmidlerne via public service-puljen.

Public service-puljen blev etableret i forbindelse med medie­aftalen for 2007-2010 og blev finansieret af et overskydende licensprovenu. Puljens formål er at yde støtte til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar til udsendelse på andre fjernsyns­foretagender end DR, de regionale TV 2-virk­somheder og ikke-kommercielle lokaltv-stationer. Puljen bidrager til at supplere det aktuelle tv-udbud i forhold til kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, og formålet med puljen er således overordnet set at bidrage til at opfylde de medie­politiske målsætninger - ikke at støtte programmer og tv-stationer, der unddrager sig de i Danmark gældende regler for markedsføring.

Derfor bør det være et generelt krav for at kunne modtage støtte fra public service-puljen, at tv-stationerne skal overholde dansk lovgivning. I forlængelse heraf bør det samtidig være en betingelse for at få støtte fra public service-puljen, at de støttede programmer ikke afbrydes af reklamer.

Skriftlig fremsættelse
Mogens Jensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til krav til overholdelse af dansk lovgivning og reklamefrie udsendelser for at opnå støtte fra public service-puljen

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

-----

2) Dokumentation: Støtte til fritstående internetmedier, etc.

Fremsat den XX december 2010 Mogens Jensen (S), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning om støtte til fritstående internetmedier, digital distribution og kritisk, undersøgende journalistik

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2011 at fremsætte et lovforslag, der justerer og moderniserer mediestøtten til trykte medier med henblik på at muliggøre at fritstående internetmedier, kritisk undersøgende journalistik og dagbladenes omlægning til digital distribution fremover kan opnå del i den eksisterende mediestøtte til trykte medier. Samtidig skal omlægningen ske i en så moderat form, at de trykte medier kan opretholde et forretningsgrundlag.

Konkret foreslås:
1. Ændre Dagbladsnævnets støtteuddeling, så der fremover kan gives støtte til oprettelse af internet- og mobilmedier samt udvikling af sideaktiviteter for dagblade.
2. Indføre støtte til fritstående internetmedier som etableringsstøtte i 3-5 år
3. Der oprettes en fond for kritisk undersøgende journalistik:

Bemærkninger til forslaget

Baggrund
Mediebilledet er centrum for en hæsblæsende udvikling - teknologisk, socialt og markedsmæssigt. Nye medietyper ser dagens lys. Tiltagende mediekonvergens betyder, at de forskellige medietyper smelter sammen, og indholdet formidles på forskellige platforme. Mange typer medier bidrager til nyhedernes fødekæde - både elektroniske og trykte. Fritstående internetmedier har eksempelvis i dag dagbladslignende funktioner, selvom de er elektroniske og ikke trykte. Imidlertid afspejles denne udvikling ikke i den mediepolitik, der føres i dag.

Mediestøtten i dens nuværende form bærer præg af forskellige knopskydninger, og en række nyere medier kan slet ikke modtage mediestøtte. Samtidig er kritisk undersøgende journalistik i dag ikke et kriterium for at modtage mediestøtte. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, idet rollen som den fjerde statsmagt hænger sammen med den kritisk undersøgende journalistik.

Forslagsstillerne mener, at vi skal sikre, at vi fremover har et pluralistisk mediebillede, og at mediestøtten skal afspejle et moderne medieudbud, hvor bl.a. internettet i stigende grad er leverandør af såvel nyheder som nye fora for demokratisk dialog.

Forslagsstillerne er klar over, at de nævnte forslag ikke her og nu kan løse samtlige dilemmaer i den nuværende mediestøtte, som der peges på i bl.a. mediestøtteudredningen fra 2009. Forslagsstillerne er dog samtidig af den opfattelse, at der alt for længe har været behov for politisk handling på området, og at de nævnte initiativer vil kunne iværksættes uden yderligere udredningsarbejde. Samtidig vil forslaget alene bringe en beskeden andel af de i alt omkring 400 mio. kr., der i dag gives i direkte mediestøtte til trykte medier, i spil. Der er således ikke tale om nogen radikal omlægning, men alene justeringer vedrørende under 10 pct. af den direkte støtte til trykte medier. 

Konkrete forslag

1. Ændre Dagbladsnævnets støtteuddeling, så der fremover kan gives støtte til oprettelse af internet- og mobilmedier samt udvikling af sideaktiviteter for dagblade.

Dagbladsnævnet fremhæver i sin selvevalueringsrapport, at det er utidssvarende, at nævnet ikke kan uddele støtte til internet- og mobilmedier med dagbladsfunktioner, ligesom nævnet i dag ikke kan give støtte til, at eksisterende bladhuse kan udvikle sideaktiviteter på andre platforme. Dagbladsnævnet bør fremover kunne give støtte til disse to formål. Som led heri skal Dagbladsnævnet skifte navn til Medienævnet.

Dagbladsnævnet omstillingsstøtte til dagblade i økonomiske vanskeligheder ydes i dag kun til trykte dagblade, og det på trods af, at en løsning for nogle dagblade netop kunne være at gå fra print til internet eller at udvikle sideaktiviteter på andre platforme. Derfor bør reglerne for omstillingsstøtte ændres, så den omfatter dagblade, der ønsker at gå fra print til elektronisk distribution. En lignende løsning anbefales i øvrigt af mediestøtteudredningen som led i saneringsscenariet, jf. "Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte", Rambøll Management 2009, side 97.

2. Indføre støtte til fritstående internetmedier som etableringsstøtte i 3-5 år.

Dagbladene udgør i dag en vigtig del af fødekæden til nyhedsmedier på andre platforme (tv, internet og radio). Spørgsmålet er imidlertid, om internetbaserede nyhedsmedier ikke fremover i højere grad vil kunne bidrage til nyhedernes fødekæde, og om de rette betingelser er til stede for at internetbaserede medier kan udfylde denne rolle. Fritstående internetmedier med dagbladslignende funktioner bør derfor have adgang til etableringsstøtte fremover, og der bør fastlægges objektive kriterier for tildelingen af denne støtte. Der er tradition for nøje at afgrænse hvilke medier, der kan få andel i etableringsstøtten, og dette princip videreføres. 

3. Der oprettes en fond for kritisk undersøgende journalistik.

Det foreslås, at der etableres en uafhængig statslig fond, der kan yde støtte til kritisk undersøgende journalistik. Støtten gives som en bagudrettet støtte, og medierne vil selv kunne indstille deres produktion som støtteværdig. Dette med henblik på at opretholde armslængde i støtten og at yde denne under hensyn til de journalistiske arbejdsformer. Fonden kan støtte alle medier, og støtten vil tildeles af en uafhængig bestyrelse på baggrund af objektive kriterier og fast evaluering af fondens målopfyldelse. Der vil blive givet støtte svarende til omkring 25 årsværk.

Økonomiske konsekvenser
Det forudsættes, at ændringerne i mediestøtten sker inden for rammerne af den eksisterende støtte til trykte medier, og at omlægningen sker på en sådan måde, at dagbladenes fortsatte eksistensmuligheder er sikret, idet der bl.a. tages hensyn til at trykte medier - i modsætning til eksempelvis fritstående internetmedier - har betragtelige omkostninger til distribution.

Skriftlig fremsættelse
Mogens Jensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en justeret og moderniseret mediestøtte

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

Jørgen Poulsen

Fhv. MF (R), fhv. generalsekretær, Dansk Røde Kors, fhv. DR-korrespondent (Stockholm, Hongkong og Washington)
journalist (Kalundborg Folketidende 1967)

0:000:00