For landets frihed

"I sidste ende er det landets frihed, jeg går til valg på."
Så klar er udmeldingen fra Dansk Folkepartis måske mest markante kandidat på Fyn, den tidligere odenseanske viceborgmester Alex Ahrendtsen.
Og for Ahrendtsen er det lige så klart, hvad der udgør truslen mod landets frihed. Det er EU-vedtagelser som Schengen-samarbejdet, og så er det den indvandring, der er en konsekvens af de internationale konventioner, der stiller krav til Danmarks asylpolitik.
Og derfor er det vigtigt for ham, at man politisk gør op med de internationale aftaler og forpligtelser, der stiller sig i vejen for en strammere indvandringspolitik.
Født i 1967
Medlem af Odense Byråd og Ældre- og Handicapudvalget
Viceborgmester i Odense fra 2006 til 2009.
Grundlægger af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i 2007
Stifter af forlaget Lysias i 2002.
Cand.mag. i litteraturvidenskab og religion i 1996.
"EU tvinger os til at tilbyde sociale ordninger til EU-borgere, og så kan velfærdssamfundet jo ikke overleve," siger Ahrendtsen, der peger på skole- og familiepolitikken som sine øvrige mærkesager.
Han er favorit til at vinde et nyt mandat, når valget afholdes i løbet af det nye år.
Jeg kunne forstå det, hvis de islamiske kulturer kunne tilbyde os noget bedre. Men det kan de ikke. Tværtimod.
Alex Ahrendtsen (DF)
Folketingskandidat
Akademisk angrebsvinkel
Ahrendtsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og religion og har studeret et år i Tyskland. Han har stiftet forlagene Lysias og Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, hvor han har fået udgivet sin egen bog.
Værket har titlen Når danskere bøjer af - Islamiseringen af Odense. I den leverer Ahrendtsen en meget kritisk bredside til de danske politikere, der, fra Ahrendtsens perspektiv, giver efter overfor fundamentalistiske muslimers krav om særbehandling i skoler, svømmehaller osv.
"Jeg kunne forstå det, hvis de islamiske kulturer kunne tilbyde os noget bedre. Men det kan de ikke. Tværtimod," fortsætter Ahrendtsen, der med sine klare udtryk nok skal være medvirkende til, at den værdipolitiske debat i Danmark vedbliver at være en levende størrelse.
Med miniportrættet af Alex Ahrendtsen slutter Thomas Schjønnings række af artikler om folketingskandidater, der efter Altinget.dks vurdering står til nyvalg ved valget i 2011. Godt nytår.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Detalje i regeringsgrundlaget kan blive en "rigtig god nyhed" for kontanthjælpsmodtagere og pensionister




































