Minister afviser kontrol med lobbyister

Et enigt panel bestående af skatteminister Kristian Jensen, formand for Folketingets Finansudvalg Kristian Thulesen Dahl (DF) og Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, afviser at skabe regulering for lobbyister i Danmark.
Spørgsmålet kom op på en konference i går på Christiansborg om lobbyisme, arrangeret af Burson-Marsteller i samarbejde med Altinget.dk.
Her sagde skatteministeren ellers, at man i Danmark har endnu flere direkte kontakter til erhvervslivets aktører end man har i EU. Men hvor man i EU har indført et register for lobbyister, har dette ingen gang i Danmark ifølge politikerne.
Kontrol med embedsværket
Et forslag om en certificering af lobbyister fra forsker, professor Anker Brink Lund fra CBS, blev da også mødt med et klart afslag:
"Skal man så til at bestemme, hvem man må tale med?" spurgte Nick Hækkerup retorisk, og blev fulgt op af en klar afvisning fra Kristian Thulesen Dahl:
"Det ville være helt unødvendigt, og kun skabe bureaukrati".
Kristian Thulesen Dahl er dog skeptisk overfor embedsmændenes magt i ministerierne:
"Jeg kommer jo lidt rundt i ministerierne. Og der er altså steder, hvor embedsmænd har for meget at sige," sagde Kristian Thulesen Dahl.
Skatteministeren medgav, at embedsmændene ofte har meget at sige, når et område bliver teknisk. Men han afviste noget kontrol på området:
"Jeg ønsker ikke et big-brother samfund, hvor alt skal overvåges," sagde skatteministeren.
Medløberlobbyisme
De tre politikere gav klart udtryk for, at der var lobbyister, som ikke behøvede at ulejlige deres tid:
"Jeg bruger lobbyister for at fremme den udvikling i samfundet, jeg vil have - ikke for at spilde min tid," sagde Nick Hækkerup.
Kristian Thulesen Dahls omtale af ofte at lytte til en lobbyist som Ældre Sagen fik ligefrem konferencens ordstyrer, chefredaktør Rasmus Nielsen fra Altinget.dk til at sige, at "Ældre Sagen åbenbart er for Dansk Folkeparti, hvad LO er for Socialdemokraterne".
"Det er klart, at lobbyister ikke skal bruge tid på at lave mit politiske standpunkt om," sagde Kristian Thulesen Dahl, der dog tilføjede, at han aldrig ville afvise nogen på forhånd, blot fordi han er politisk uenig:
"De må bare fokusere på at ændre andre ting end mit politiske standpunkt."
Skatteministeren medgav, at Venstre havde nogle tætte samarbejdspartnere som landbruget og Dansk Arbejdsgiverforening, men fremhævede, at han som politiker også ønsker at lytte til forskellige interesser.
"Det er dog klart, at var jeg lobbyist og ønskede lavere selskabsskat, så ville det nok ikke være Enhedslisten, jeg ville gå til," sagde Kristian Jensen.
<img align="left" src="@nyimg=6112@" />
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to

































