Efter nogle år med udgiftstigninger til sygehusmedicin på mellem 15 og 18 procent er de årlige stigninger nu på vej ned i et lavere - men stadig højt leje.

I 2009 var stigningen 13 procent, og i årets første kvartal er væksten i medicinudgifterne faldet til 9 procent.

Første kvartal er interessant, idet at de foregående års opgørelser har vist, at den procentuelle udgiftsstigning i første kvartal næsten er identisk med stigningen for hele året.

Hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der har lavet opgørelsen, mener man, at stigningerne er nået et niveau, hvor regionerne ikke længere kan betegne stigningerne som en bombe under sundhedsvæsnet.

Lif: Prisloft virker
Cheføkonom i Lif Jørgen Clausen har også et bud på, hvorfor udgifterne til medicin stiger med en lavere takst.

"Ved årsskiftet indgik vi en prisaftale med regeringen, hvor der er sat loft over prisstigningerne. Samtidig er kræft- og hjertepakkerne også ved at være indfasede - de satte gang i flere behandlinger, og derfor steg medicinudgifterne ekstra i den periode," siger Jørgen Clausen, der vurderer, at stigningen i 2011 vil være endnu lavere.

"Her vil vi måske være nede på syv eller otte procent, men det kan vi ikke sige præcist," understreger Jørgen Clausen, der ikke forventer yderligere fald i stigningstaksen i 2012.

Men selv med de årlige stigninger på syv eller otte procent, så stiger udgifterne stadig hurtigere end den generelle vækst i samfundet?

"Ja, men vi mener også, at det er vigtigt at huske på, at stigningerne også er et udtryk for, at flere bliver behandlet med ny og mere effektiv medicin. Pengene er jo ikke smidt i et hul, men har gjort gavn," siger Jørgen Clausen.

Regioner frygter nyt udgiftshop
Hos Danske Regioner er man ikke uenig i Lifs opgørelser, der viser, at medicinudgifterne stiger med en stadig lavere takt.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman (S) glæder sig over, at stigningerne ikke kun er udtryk for, at medicinen bliver dyrere, men også at flere patienter bliver behandlet.

"Men det er jo stadig kraftige stigninger, og de udgør et stort problem for vores samlede økonomi," siger Ulla Astman, som også vurderer, at stigningerne igen vil tage fat.

"Udgifterne til de 25 mest udgiftstunge lægemidler stiger fortsat med 18-19 procent. Vi ved også, at der er nye og dyre lægemidler på vej, og at der bliver flere ældre, kræftpatienter og kronikere. Det vil alt andet lige presse udgiftstigningen mere i vejret igen," siger Ulla Astman.