Professor: Brugerbetaling eller dårligere uddannelser

Sådan lyder det barske budskab fra professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet.

Hun mener, at det er urealistisk at tro, at det offentlige kan øge investeringerne i de videregående uddannelser. Men der er brug for flere penge i systemet, hvis kvaliteten af uddannelserne skal opretholdes

To muligheder
"Der er to muligheder. Enten øger vi de private investeringer i uddannelse, eller også må vi acceptere, at kvaliteten af uddannelserne bliver dårligere. Man kan godt undervise 400 studerende i det samme auditorium, men det vil især være skadeligt for de unge, der kommer fra ikke-akademiske hjem," sagde Helena Skyt Nielsen til et debatarrangement om finansieringen af uni-uddannelserne på Aarhus Universitet i onsdags.

Den øgede private finansiering kan enten komme fra direkte brugerbetaling, eller ved at de studerende betaler en del af deres SU tilbage til staten.

Vi skal tale om lige muligheder for alle i stedet for retten til gratis uddannelse. Det er overhovet ikke det samme. Men billige lån kan sikre, at alle fortsat har mulighed for at tage en uddannelse.

Helana Skyt Nielsen
Professor i uddannelsesøkonomi ved Aarhus Universitet

Helena Skyt Nielsen slår fast, at der er et enormt pres på den offentlige sektor, som vi ikke kan beskatte os ud af. Og uddannelserne får, ifølge hende, mere end svært ved at vinde kampen om ressourcerne med sundhedssektoren og ældreplejen.

"Vi skal tale om lige muligheder for alle i stedet for retten til gratis uddannelse. Det er overhovet ikke det samme. Men billige lån kan sikre, at alle fortsat har mulighed for at tage en uddannelse," sagde Helena Skyt Nielsen.

Standarden falder uden ekstra penge
Hun påpeger, at problemet med at finansiere uddannelserne hænger sammen med, at man ikke kan øge produktiviteten i undervisning, sådan som man kan i industrien. I hvert fald ikke uden, at det går ud over kvaliteten.

"Enhedsomkostningerne for uddannelse vokser mere end inflationen. Og det har de altid gjort. Der er ikke en masse rationaliserings-gevinster at hente som på andre områder, fordi der er en grænse for, hvor mange studerende man kan proppe ind i et auditorium," sagde hun og fortsatte:

"Hvis man forudsætter, at enhedsomkostningerne stiger med bare en halv procent om året, så mangler vi 10 milliarder kroner til at finansiere de videregående uddannelser frem mod 2030. Og det er helt uden kvalitetsforbedringer. Det er bare for at holde den nuværende standard," sagde Helena Skyt Nielsen.

Hun fik delvis opbakning til sin pointe af Andreas Blom, der arbejder med videregående uddannelse som seniorøkonom i Verdensbanken.

"Der er brug for flere penge i systemet. Både kvantiteten og kvaliteten skal øges, hvis Danmark skal følge med i det internationale uddannelseskapløb. Vi har penge til at levere solide uddannelser, men ikke uddannelser i verdensklasse," sagde Andreas Blom med henvisning til, at en videregående uddannelse i USA i gennemsnit er 60 procent dyrere end en tilsvarende dansk.

Brugertilbagebetaling
Andreas Blom påpeger samtidig, at en række principper bør følges, hvis brugerbetaling ikke skal få en social slagside eller skræmme unge fra at tage en uddannelse. Han kalder det brugertilbagebetaling.

Den skal introduceres gradvist og kun udgøre en begrænset del af den samlede uddannelsesfinansiering eksempelvis 10-15 procent som i Australien.

Der skal være mulighed for fuld lånefinansiering, så folk fra lavindkomstgrupper også kan tage en uddannelse. Og så skal staten tage risikoen og eftergive lånet, hvis en studerende dropper ud eller klarer sig dårligt efter endt uddannelse.

I Australien har man således en indkomstafhængig tilbagebetaling, som maksimalt kan udgøre to procent af kandidatens årsindtægt. Og man skal kun betale tilbage, hvis man tjener mere end gennemsnittet af den australske befolkning.

Politisk afvisning af brugerbetaling
Trods økonomernes varme anbefaling af brugerbetaling som en vej ud af finansieringsklemmen , så har hverken Danske Studerendes Fællesråd (DSF) eller politikerne lyst til at betræde den sti.

"Hvis man vil sørge for, at flere unge tager en uddannelse, så er det at skyde sig selv i foden at indføre brugerbetaling," sagde Magnus Pedersen formand i DSF.

"Vi skal blive bedre til at få mere ud af de bevillinger, vi har. Den med at sige her går det godt, send flere penge. Den kommer man ikke langt med længere. Men det er relativt små provenuer vi taler om, når man ser på brugerbetaling i de fleste andre lande. Når vi samtidig har en historik og kultur, som det vil tage meget lang tid at ændre på, så tror jeg, at vi gør vejen vanskeligere for os selv med brugerbetaling," sagde Venstres folketingsmedlem Kim Andersen.

"Vi har begrænsede råstoffer i Danmark. Viden er en af dem. Derfor bør vi investere mere i uddannelse," lød det fra SF's universitetsordfører Jonas Dahl.

Han undlod dog at komme ind på, at SF, sammen med S, allerede delvist har betrådt brugerbetalingsvejen. I deres økonomiske plan, Fair Løsning, har de således foreslået at indføre en såkaldt kandidatpant med tilbagebetaling af SU og uddannelsesomkostninger for de kandidater, som bosætter sig i udlandet i en længere årrække.

En hellig ko
Men en generel brugerbetaling for alle vil ingen af Folketingets partier gøre sig til talsmænd for.

Det fik følgende afslutningssvada fra økonomiprofessor Helena Skyt Nielsen:

"Jeg er blevet bekræftet i, at der er konsensus blandt politikerne om at lade kvaliteten på uddannelserne dale og gemme spørgsmålet om privat finansiering ned i æsken med hellige køer."