2020 reform giver nitter i alderslotteriet

REFORM: Med regeringens tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen for visse årgange stige langt mere end gennemsnitslevetiden. Den konservative finansordfører åbner for at se på andre modeller.
PENSIONS-BINGO: Det er op til de rene tilfældigheder, om man er født i en heldig årgang, der kan på pension som planlagt, eller man kommer til at arbejde fire gange så meget som middel-levealderen stiger.
PENSIONS-BINGO: Det er op til de rene tilfældigheder, om man er født i en heldig årgang, der kan på pension som planlagt, eller man kommer til at arbejde fire gange så meget som middel-levealderen stiger.Foto: Colourbox
Erik Holstein

Er man født i 1955, vil man i overført forstand blive iført narrehat og æselører, hvis regeringens tilbagetrækningsreform bliver til virkelighed. For den årgang kommer til at arbejde præcis to år mere end dem, der er født i 1953 - på trods af der kun ventes en forskel på et halvt år i middellevetid mellem de to årgange.

Argumentet for at hæve grænsen for folkepension og efterløn har hele tiden været, at danskernes gennemsnitlige levealder stiger støt - og at det derfor både er rimeligt og nødvendigt, at man bliver noget længere på arbejdsmarkedet. I takt med at levealderen stiger.

Men i regeringens forslag til tilbagetrækningsreform sker der nogle meget drastiske skred, som ikke afspejler den højere levealder. 

Tre måneder ekstra levetid årligt 
Således kan man fortsat regne med at få sin folkepension, når man bliver 65 år, hvis man er født i det lykkelige år 1953 (eller før). Er man derimod født i andet halvår 1955, står man med en regulær sorteper: For så er der først folkepension, når man er 67 år.

Samme mønster ses med efterlønnen, som en person fra 1953 fortsat kan få som 60-årig, mens den uheldige fra andet halvår 1955 kommer til at vente med at gå på efterløn, til han er 62 år. 

Ifølge landets førende ekspert i middel-levetid, forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, stiger den gennemsnitlige levetid omkring 2 1/2 år i løbet af 10 år. Det vil altså sige omkring halvt år på den to-årige periode, som der i dette tilfælde er tale om.

Med andre ord kommer en person født i andet halvår 1955 i gennemsnit til at arbejde fire gange længere, end hans levetid forventes at stige.

Åbning fra Konservative
Foreholdt dette regnestykke er den konservative finansordfører Mike Legarth villig til at kigge på modellen en ekstra gang:

"Vi har haft eksperter til at lave den her model, og de har forsøgt at tilgodese alle hensyn. Men hvis der er nogen, der kan påvise en åbenlys ubalance i ordningen, så er jeg klar til at se nærmere på det," siger Mike Legarth.

Alternativ model
Samme ulogiske spring kan genfindes i velfærdsaftalen fra 2006. Her er de heldige dem, der er født i 1958, mens årgang 1960 står med den absolutte nitte. Her er der ligeledes tale om, at både pensionsalder og efterlønsalder stiger med to år - i løbet af kun to år.

En alternativ model kunne bestå i en mere gradvis indfasning, f.eks. således at tilbagetrækningsaldeen kun stiger med halvt år pr. hele år.

Dokumentation

Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform:

                                                 Velfærdsaftale                 Regeringens forslag

 Årgang Halvår Efterløn Folkepension Efterløn Folkepension
 1950  60 65 60 65
 1951  60 65 60 65
 1952  60 65 60 65
 1953  60 65 60 65
 1954 1. halvår 60 65 60,5 65,5
  2. halvår 60 65 61 66
 1955 1. halvår 60 65 61,5 66,5
  2. halvår 60 65 62 67
 1956 1. halvår 60 65 62,5 67
  2. halvår 60 65 63 67
 1957 1. halvår 60 65 63,5 67
  2. halvår 60 65 64 67
 1958 1. halvår 60 65 64 67
  2. halvår 60 65 64 67
 1959 1. halvår 60,5 65,5 64 67
  2. halvår 61 66 64 67
 1960 1. halvår 61,5 66,5 64,5 67
  2. halvår 62 67 65 67
 1961 1. halvår 62 67 65 67
  2. halvår 62 67 65 67
 1962 1. halvår 62 67 65 67
  2. halvår 62 67 65 67
 1963 1. halvår 63 68 66 68
  2. halvår 63 68 66 68
 1964 1. halvår 63 68 66,5 68
  2. halvår 63 68 67 68
 1965 1. halvår 63 68 67 68
  2. halvår 63 68 67 68
 Efter 1965  63 68  68

Kilde: Finansministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mike Legarth

Stifter, ejer og administrerende direktør i Connection Finans
diplomuddannelse i bestyrelsesarbejde, (INSEAD 2011), diplomuddannelse i ledelse, strategi og innovation (INSEAD 2010), politiassistent (København 1988), sergent (Livgarden 1982), delingsfører UN-Cypern (1981)

Knud Juel

Professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Cand.stat., ph.d.

0:000:00