Skoleleder: Christiansborgs hetz mod muslimske skoler er diskriminerende

Af Henrik Sørensen
Skoleleder, Selam Privatskole

"Luk alle muslimske friskoler".

Overskriften stammer fra B.T. 11. august 2017, hvor Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bekender følgende:

"Jeg må være ærlig og sige, at grundlæggende er det ikke en god idé med muslimske friskoler. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er en friskole, der tager udgangspunkt i islam, ikke en del af majoritetskulturen i Danmark".

Mette Frederiksens udtalelse var og er naturligvis i klar konflikt med friskolelovens § 1, stk. 1, der skriver:

"Friskoler og private grundskoler kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning".

Da det er grundlovsstridigt at vedtage en lov, der udelukkende adresserer muslimske skoler, er løsningen at sløre statsdiskrimination med en spiselig model, der skal forestille at ramme alle, men reelt rammer de få tiltænkte.  

Henrik Sørensen
Skoleleder, Selam Privatskole

I strid med grundloven eller ej
Dansk Folkeparti var hurtig til at løbe efter udtalelsen og fulgte den op med et beslutningsforslag i form af B68, fremsat 31. januar 2018, som sigtede efter at "afskære statsstøtte til visse friskoler (læs: muslimske), hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund".

Dansk Folkepartis forslag blev af Justitsministeriets jurister vurderet stridende imod både grundloven og Menneskerettighedskonventionen.

Det stoppede dog ikke DF, der, uagtet grundlovsstridighed, 13. november 2019 genfremsatte forslaget, som dog blev nedstemt i Folketinget.

Men fortolkningen af den danske grundlov er tilsyneladende en spøjs affære. For efter S-regeringen kom til magten, genvurderede Justitsministeriets jurister i juni i år DF-forslagets ulovlighed, og hér kom de pludseligt frem til, at beslutningsforslaget alligevel ikke var i strid med grundloven. 

Så kom DF på banen igen.

Og måske ud fra troen på, at tredje gang er lykkens gang, genfremsatte partiet 20. oktober i år endnu engang sit forslag, mens Nye Borgerlige kom haltende tre uger senere med beslutningsforslaget om at "fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier".

Åbenlys diskrimination ud fra etnicitet og religion
Det paradoksale ved denne ekstreme og indædte kamp om at fratage muslimer i Danmark samme ret til at drive friskoler som alle andre borgere er, at man fra politisk hold åbenlyst diskriminerer ud fra etnicitet og religion.

Man gradbøjer den danske grundlov efter behov, udøver negativ kontrol med muslimske skoler ved brug af decideret tilsynshetz og politisk pres og med hele dette ideologiske korstog undergraver hele fundamentet for selvsamme demokrati, man påstår at forsvare.

Christiansborg synes i disse år i højere og højere grad at udgøre et parallelsamfund til resten af det danske samfund, hvor behovet for demokratisk dannelse sjældent har været større.

Da det er grundlovsstridigt at vedtage en lov, der udelukkende adresserer muslimske skoler, er løsningen at sløre statsdiskrimination med en spiselig model, der skal forestille at ramme alle, men reelt rammer de få tiltænkte.

Statstvungen fordeling af elever
Her kommer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på banen.

Under førstebehandlingen af beslutningsforslaget fremsat af Dansk Folkeparti i november 2019, udtalte Pernille Rosenkrantz-Theil, at Socialdemokratiet støtter lukningen af muslimske friskoler, hvilket, tilføjede hun, Socialdemokratiet også havde tilkendegivet ved tidligere lejligheder.