Om  
Simon Kjær Hansen
Sara Krüger Falk

Folketingets rådgiver om verdensmål får nyt formandskab

Formand Sara Krüger Falk skal fremover flankeres af Simon Kjær Hansen i formandskabet for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om Danmarks arbejde med verdensmålene. Samtidig indtræder fire nye medlemmer i panelet.

Sarah Krüger Falk (tv.) er genvalgt som formand for 2030-panelet. Hun får selskab af den nyvalgte næstformand Simon Kjær Hansen (th.).
Sarah Krüger Falk (tv.) er genvalgt som formand for 2030-panelet. Hun får selskab af den nyvalgte næstformand Simon Kjær Hansen (th.).Foto: pressefoto/2030-panelet
Laura Bejder JensenMathilde Brieghel

2030-panelet har fået nyt formandskab.

Det oplyser panelet, der rådgiver Folketinget om Danmarks arbejde med FN's Verdensmål, i en pressemeddelelse.

Direktøren i Global Compact Network Denmark, Sara Krüger Falk, fortsætter som formand. Hun skal fremover have følge af næstformand Simon Kjær Hansen, der er leder af Crown Princess Mary Center på Københavns Universitet. Han overtager posten fra Clara Halvorsen, som forlod panelet i marts.

Udover Simon Kjær Hansen indtræder tre nye medlemmer i panelet, der tæller 23 personer. Det drejer sig om Rikke Rønholt Albertsen, Frederik Enevoldsen og Mette Müller Kristensen.

Rikke Rønholt Albertsen er ph.d.-studerende på CBS, medstifter af Global Goals World Cup og bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Frederik Enevoldsen er næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Mette Müller Christensen er sekretariatschef i Globalt fokus.

Formand Sara Krüger Falk ser frem til at fortsætte arbejdet i panelet:

"Panelet står et rigtigt spændende sted lige nu, med en ny treårig bevilling fra Finansministeriet og høje ambitioner for at lykkes med Verdensmålene. Dét arbejde glæder jeg mig til at fortsætte sammen med Simon og resten af panelet," fortæller formanden i pressemeddelelsen.

Samtidig understreger den nye næstformand vigtigheden af panelets arbejde:  

"Verdensmålene er et af de absolut vigtigste pejlemærker for bæredygtig udvikling, og 2030-panelet er en central aktør i det danske arbejde med Verdensmålene," siger Simon Kjær Hansen.

0:000:00