22. oktober 2013 kl. 11.23
Gorm Leschly har de sidste 18 år været en del af Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse, hvoraf han de sidste 14 år har siddet på formandsposten. Men han har nu valgt ikke at genopstille ved det kommende valg til GL's hovedbestyrelse.
Gorm Leschly begrunder sit valg med behovet for flere yngre kræfter i ledelsen:
"Efter 14 spændende år som formand og 18 år i GL's centrale ledelse har jeg besluttet ikke at genopstille, fordi vi en rum tid på min liste har arbejdet med henblik på fornyelse og foryngelse af vores gruppe. Vi er nu klar til et generationsskifte, hvor yngre kræfter med nogle års erfaring i hovedbestyrelsen skal helt frem på banen," siger Gorm Leschly i en pressemeddelelse.
Et andet mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem, Gerd Schmidt Nielsen, genopstiller heller ikke.
Valget til den nye hovedbestyrelse slutter 4. december, hvor resultatet vil blive offentliggjort.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































