22. december: Mette Abildgaard

Det mærkeligste i år er nødt til at være Trumps sejr. For det var eddersparkme mærkeligt.
Mette Abildgaard
Medlem af Folketinget (K)
Hun blev første gang valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i 2015 fra Nordsjællands Storkreds. Hun var medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden fra 2014 til 2015.
Mette er uddannet cand.soc. fra Roskilde Universitet i 2013 og har blandt arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Solution Team og som PR- og kommunikationsmedarbejder på Betty Nansen Teatret.
Mette er gruppeformand, gruppesekretær, klimaordfører, miljøordfører og grundlovsordfører.
Hvorfor gik du ind i politik?
Jeg var kun omkring 14 år, da jeg meldte mig ind i Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom. Jeg gjorde simpelthen det, at jeg bestilte alle partiernes programmer hjem og læste hele molevitten igennem. Så kom jeg frem til, at jeg var konservativ.
Hvilken politiker har været en inspiration for dig?
Der er mange i mit eget parti, der er en inspiration for mig. For eksempel Connie Hedegaard og Per Stig Møller. Der er også Niels Ahlmann-Ohlsen på miljøområdet og Palle Simonsen på socialområdet. Der er mange gode konservative legender, som man kan lade sig inspirere af.
Hvilken politisk modstander har du mest respekt for?
Jeg har et rigtig godt samarbejde med Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten. Jeg har stor respekt for hendes faglighed. Den er helt i top, og hun ved altid, hvad hun taler om. Så kan vi være uenige om politiske prioriteringer, men jeg synes, at hun er veltalende, vidende, og så er hun en god kollega, som man godt kan drikke en cola med efter et møde.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.





































