23. december: Henrik Høegh

Henrik Høegh, 58 år, har været i Folketinget for Venstre siden 2007. Han blev i 1974 uddannet landmand fra Næsgård Agerbrugsskole og har siden da erhvervet sig som landmand i Fuglse. Samtidig har Henrik Høegh indtil 2007 besiddet en del tillidserhverv indenfor landbruget. Deriblandt medlem af Landbrugsrådet 1990-2007, medlem af bestyrelsen for Dansk Landbrug 1989-2007 og medlem af Landbrugsrådets præsidium 1998-2007
Hvorfor gik du ind i politik?
Selv om jeg først blev valgt ind i Folketinget ved sidste folketingsvalg, så har jeg i mange år arbejdet politisk via mit arrangement i Landbrugsrådet. Jeg har arbejdet for at skabe ordentlig vilkår for landmænd og frem for at råbe op fra bagerst række, valgte jeg at blive aktiv i vores organisation.
Hvad er dit vigtigste politiske mål?
Jeg mener, det er muligt at skabe gode vilkår for landbruget samtidig med, at vi passer godt på vores natur og miljø. Og jeg er varm fortaler for, at landbruget skal ses som en energileverandør til resten af samfundet. Det vil jeg gerne have fokus på!
<img align="left" src="@nyimg=6711@" />Nævn en dansk politiker, der har været en inspiration for dig?
Mariann Fischer Boel som EU-Kommissær. Hun var hård, men samtidig parat til at finde kompromisser.
Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?
<img align="left" src="@nyimg=7518@" />Det må være Enhedslistens Per Clausen. Han er skarp til hurtigt at se, hvor skoen trykker og, hvilke spørgsmål der skal stilles i den sammenhæng - det har jeg stor respekt for.
Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?
Det korte svar er min kone og naturen. Når ministerbilen ruller ind på gårdspladsen derhjemme, og jeg ser, at gårdlampen og lyset i køkkenet er tændt, så falder roen over mig. Og en god rask gåtur ved Maribosøerne(uden min mobil!) giver også en dejlig ro.
<img align="left" src="@nyimg=7813@" />Hvad er den bedste bog du har læst i år?
"Børnene" af Ida Jessen.
Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?
Den politiske hverdag er utroligt spændende og udfordrende. Så længe det er sådan, fortsætter jeg. Den dag jeg ikke er politiker, vil jeg gerne deltage i forskelligt udviklings- og virksomhedsarbejde, samtidig med at jeg regner med at være deltidslandbrugsmedhjælper, samt nyder af naturen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

I dag kan Folketingets øverste ledelse underkende magtfuldt udvalg i sag om krigsrapport

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse







































