Undervisningsministeriet har fundet afløseren for departementschef Jesper Fisker, som skal være direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Det bliver Søren Hartmann Hede, som er hentet i ministeriets egen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Her blev Søren Hartmann Hedes periode i spidsen ganske kortvarig, da han først så sent som i august 2017 satte sig til rette i direktørstolen.
Læs vores profil af Søren Hartmann Hede fra maj 2017.
Finansministeriet og KL
Søren Hartmann Hede kommer til stillingen som departementschef med erfaring fra både Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og KL.
Han var fra 2014 til 2017 afdelingschef i Finansministeriet med ansvar for kommuner og regioners økonomi, arbejdsmarkedspolitik og ”effektivisering på tværs af den offentlige sektor”.
Undervisningsminister Merete Riisager udtaler til ministeriets hjemmeside, at hun glæder siger over at få ”en erfaren leder med stor faglig indsigt som nær samarbejdspartner i stillingen som departementschef”.
Søren Hartmann Hede tiltræder ifølge Undervisningsministeriet allerede stillingen i dag, fredag 20. april.
En af hans første opgaver bliver blandt andet at ansætte en ny presse- og kommunikationschef efter Karen Tidemann, der 1. april skiftede til stillingen som kommunikationsdirektør i Diabetesforeningen.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd










































