Om  
Camilla Burgwald

Red Barnet Ungdom skal have ny generalsekretær

Camilla Burgwald forlader Red Barnet Ungdom efter ti år som øverste leder i organisationen. 

Claudia Steenhard

Camilla Burgwald ønsker at udforske sine kreative talenter inden for sang og skønlitterære fortællinger og vælger derfor at forlade sin stilling som generalsekretær i Red Barnet Ungdom.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse

Camilla Burgwald har i ti år ledt Red Barnet Ungdom fra græsrodsorganisation til en ungdoms-ngo i vækst. Camille Burgwald udtaler, at hun forlader stillingen for at prøve noget nyt. 

 

Bestyrelsesforkvinde i Red Barnet Ungdom, Stine Alkert, er taknemmelig for Camilla Burgwalds indsats:

"Vi i bestyrelsen sender Camilla en stor tak for hendes enorme indsats i Red Barnet Ungdom og de flotte resultater, hun har skabt. Camilla er kendt for sit arbejde for at ønske et samfund, hvor alle børn og voksne er mere kærlige over for sig selv og hinanden," siger forkvinden og fortsætter:

"Med det udgangspunkt har hun skabt en rummelig og omsorgsfuld organisationskultur, der vil leve videre fremadrettet (…) Bestyrelsen har været utroligt glad for samarbejdet de forgangne år og ønsker Camilla held og lykke på hendes videre færd."

Astrid Engberg, der er national chef i Red Barnet Ungdom, bliver under rekrutteringsprocessen konstitueret generalsekretær for organisationen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Burgwald

Fhv. generalsekretær, Red Barnet Ungdom

0:000:00