I konsekvens af sit nederlag ved valget til Europa-Parlamentet i maj, hvor Folkebevægelsen mod EU's talsmand, Rina Ronja Kari, ikke blev genvalgt, har hun søgt nye græsgange og er blevet ansat som public affairs-konsulent i Dansk Standard.
Det skriver hun på Twitter.
Ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 fik Folkebevægelsen mod EU 3,7 procent af stemmerne, og Rina Ronja Kari mistede derfor sin plads i Europa-Parlamentet.
Derfor har Rina Ronja Kari nu valgt at skifte politikervejen ud med public affairs i Dansk Standard, hvor fokus nu bliver på den grønne omstilling.
"Jeg er tiltrådt som PA-konsulent hos Dansk Standard, hvor jeg får fokus på standarders rolle som et værdifuldt erhvervspolitisk redskab i den grønne omstilling. Det er en utrolig vigtig opgave, og jeg glæder mig meget til at give den fuld gas med den grønne omstilling," skriver Rina Ronja Kari i et opslag på Twitter.
Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen mod EU 8,1 procent af stemmerne. I 2014 støttede Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU, men i år stillede partiet for første gang selv op til Europa-Parlamentet.
Her blev Nikolaj Villumsen (EL) valgt ind med 50.567 stemmer foran Rina Ronja Kari, der fik 45.824 stemmer.
#jobnyt Jeg er tiltrådt som PA konsulent hos Dansk Standard, hvor jeg får fokus på standarders rolle, som et værdifuldt erhvervspolitisk redskab i den grønne omstilling. Det er en utrolig vigtig opgave, og jeg glæder mig meget til at give den fuld gas med den grønne omstilling 😊
— Rina Ronja Kari (@rinakari) August 13, 2019
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne










































