Venstre skal finde ny borgmesterkandidat i Haderslev Kommune.
Det sker, eftersom den nuværende borgmester, Hans Peter Geil, torsdag har meddelt, at han indstiller sin politiske karriere efter 32 år.
Det skriver JydskeVestkysten.
Trods udmeldingen til kommuneforeningen fremgår det, at Hans Peter Geil vil fortsætte sin borgmesterperiode indtil kommunalvalget næste år.
Det er tilsyneladende corona, der bærer en del af forklaring på hans beslutning. Derudover er det private årsager, der har medført beslutningen:
"Når vi når november næste år, har jeg været 32 år i offentlig tjeneste. Det har været en spændende tid på godt og ondt, mest godt, og jeg har nydt at være på arbejde hver dag. Men det har også slidt på mit private liv, som man som offentlig person må give afkald på i mange situationer, fordi man jo 24-7 altid er på i forhold til journalister, radio og tv," udtaler han til JydskeVestkysten.
Forinden sin tid som borgmester var Hans Peter Geil medlem af såvel KL’s som KMD’s bestyrelse. Derudover var han formand for Kommuneforeningen for Sønderjylland fra 1998 til 2006.
Ved siden af sin nuværende borgmesterpost er han bestyrelsesformand for VUC Syd.
Hans Peter Geil begyndte sin kommunalpolitiske karriere i 1990, hvor han blev valgt ind i Gram Kommunes kommunalbestyrelse.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt














































