Om  
Pia Allerslev
Lone Møller

Pia Allerslev er ny landsformand for CP Danmark

CP Danmark har valgt Københavns tidligere Venstre-borgmester som ny landsformand for CP Danmark. Pia Allerslev overtager posten fra Lone Møller.

Martin Mauricio

Den handicappolitiske interesseorganisation CP Danmark, der arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med cerebral parese, har på sit landsmøde valgt Pia Allerslev som ny landsformand. 

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse lørdag. 

Den tidligere Venstre-politiker, der har en fortid som kultur- og fritidsborgmester samt børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, overtager landsformandsposten fra Lone Møller, der efter ti år har besluttet at gå på pension.

Da ingen andre kandiderede til posten, kunne Pia Allerslev overtage stafetten uden kampvalg.

"Jeg brænder for mindre organisationer, der sjældent får den store opmærksomhed. CP Danmark er en organisation med dedikerede frivillige og mange medlemmer, som fortjener den største opmærksomhed," siger Pia Allerslev.

Hun er overbevist om, at hun kan bidrage til at udvikle den landsdækkende organisation, der er stiftet i 1950 og som i dag har 4500 medlemmer. 

"Grundlæggende handler det om at gøre en forskel for mennesker med cerebral parese og støtte foreningen i den spændende udvikling, som min forgænger har sat i gang, og det vil jeg meget gerne stå i spidsen for," siger hun.

Pia Allerslev forlod i 2017 dansk politik.

Hun arbejder i dag som fundraiser i Børneulykkesfonden, og hun er partner i kommunikationsbureauet Sincera. Hertil er hun formand for en række bestyrelser, heriblandt GirlTalk og Uppercut Danseteater. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Allerslev

Selvstændig rådgiver, formand for CP Danmark og Fonden Cph Stage, bestyrelsesmedlem, DGI, medejer, SimpleDK
lærer (Frederiksberg Seminarium 1999)

Lone Møller

Fhv. MF (S) og byrådsmedlem, Gribskov, næstformand, Helsefonden, fhv. formand for CP Danmark
sygehjælper (Sygehjælperskolen på Rigshospitalet 1969)

0:000:00