Ulrik WilbekUlrik Wilbek bliver ny formand for KL's socialudvalg
Kommunernes Landsforening har konstitueret ny bestyrelse. I den forbindelse bliver Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg Kommune, ny formand for KL’s Socialudvalg.
Det skriver KL i en pressemeddelelse.
Ulrik Wilbek har været næstformand i udvalget siden 2018 og erstatter Thomas Adelskov, der af personlige årsager trak sig fra posten med udgangen af september.
”Jeg har siddet som næstformand i Socialudvalget i tre år og ser frem til at fortsætte samarbejdet med udvalget og aktørerne på socialområdet i min nye rolle," siger Ulrik Wilbek i pressemeddelelsen.
Han nævner den kommende 10-års plan for psykiatrien, Barnets Lov og handicapområdet som dagsordener, han ser frem til at arbejde videre med.
Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) bliver ny næstformand for Socialudvalget. Hun har desuden overtaget pladsen i KL’s bestyrelse efter Thomas Adelskov.
KL’s Socialudvalg beskæftiger sig med socialpolitik, det specialiserede socialområde - voksne og børn, socialpsykiatri, udsatte børn og familier, misbrugsområdet og velfærdsteknologi.
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre

















































