Helene Bilsted Probst
Søren BrostrømSundhedsstyrelsen får ny vicedirektør
Sundhedsstyrelsen har nu fundet en ny vicedirektør, efter at Lars Juhl Petersen forlod stillingen i maj midt under coronakrisen.
Valget er faldet på Helene Bilsted Probst, der fra dags dato officielt er ny kvinde på posten.
Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Hun har siden maj været konstitueret vicedirektør, og med den officielle udnævnelse vil hun fremover udgøre styrelsens faste direktion sammen med direktør Søren Brostrøm.
"Jeg er meget glad for, at Helene bliver vicedirektør. Hun kombinerer analytiske evner med stor kapacitet for opgaveløsning, samtidig med at hun er god til at samarbejde og skabe netværk," siger Søren Brostrøm og fortsætter:
"Helene har et meget skarpt øje for de strategiske og strukturelle udfordringer på sundhedsområdet i Danmark, og det passer perfekt til de opgaver, vi står overfor."
Helene Bilsted Probst var ansat i Sundhedsstyrelsen fra 2007 til 2010, hvor hun løste opgaver inden for kræftområdet. Hun har sidenhen besat stillinger som både sektionsleder samt enheds- og centerchef.
Fra 2016 til 2018 var hun udsendt af Udenrigsministeriet som rådgiver i sundhedsministeriet i Tanzania.
Helene Bilsted Probst blev uddannet læge i 2002 og har sidenhen suppleret med en uddannelse som speciallæge i samfundsmedicin. Derudover har hun en masteruddannelse i offentlig ledelse.
Omtalte personer
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker



































