Onsdag den 30. december blev byrådet i Fredericia enige om at pege på Steen Wrist (S) som kommunens nye borgmester.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Steen Wrist bliver afløser for Jacob Bjerregaard, der meldte sin pludselige afgang i starten af december. Steen Wrist har det seneste år været politisk ordfører for Socialdemokratiet i Fredericia, og de sidste fire år har han været udvalgsformand for By- og Planudvalget.
Afløser velkendt socialdemokrat
”Det er meget store sko, som jeg skal fylde ud efter Jacob Bjerregaard, der har haft syv gode år som byrådets politiske styrmand,” siger Steen Wrist og fortsætter:
”Jeg vil gøre alt for at fortsætte det værdifulde samarbejde med alle byrådets partier, som Jacob så flot har mestret i hele hans borgmesterperiode. Jeg vil gerne sende en stor tak til Jacob for indsatsen og for at have leveret en kommune i topform.”
Jacob Bjerregaards pludselige exit skyldtes, at han havde fået en ny stilling hos kommunikationsbureauet Advice. Blot to dage efter trak han sig dog fra jobbet på grund af virak og spekulationer.
Træder ind i styrehuset
Steen Wrist føler sig godt rustet til opgaven og vil bruge den kommende tid på at forberede sig til sine fremtidige opgaver. Den ny borgmester ønsker at fortsætte den politiske linje – men på sin egen måde. Han siger:
”Jeg vil selvfølgelig også gøre tingene på min måde. De sidste syv år har jeg været en del af maskinrummet både som udvalgsformand og politisk ordfører. Jeg har som formand for By- og Planudvalget sammen med resten af udvalget haft ansvaret for at udvikle vores by og kommune – og været med til at skabe nye arbejdspladser, styrke bosætningen og udvikle vores dejlige midtby. Nu træder jeg fra maskinrummet og ind i styrehuset, og jeg vil fortsætte den politiske retning.”
Steen Wrist kommer fra et job som sekretariatsleder i 3F. Han har været medlem af Fredericia Byråd siden 2013 og har de sidste fire år være formand for By- og Planudvalget.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste





































