En nyetableret taskforce skal promovere små og mellemstore mode- og tekstilvirksomheder og styrke industriens grønne omstilling.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at der er afsat 10 millioner kroner til gruppens arbejde, der forventes at vare til slutningen af 2021.
”Jeg ser frem til at følge den nye taskforce og dens arbejde for en grønnere mode- og tekstilbranche. Det er helt afgørende, at vores virksomheder tænker i bæredygtige tiltag, hvis Danmark fortsat skal være en grøn førernation, og hvis vi skal fastholde vores styrkepositioner for eksempel inden for mode. Her skal taskforcen være med til at ruste en i forvejen innovativ branche til fremtiden," siger erhvervsminister Simon Kollerup i pressemeddelelsen.
Taskforcen består af et udsnit af ledere inden for mode- og tekstilbranchen.
Dorte Rye Olsen, der er bæredygtighedschef for Bestseller, bliver formand for taskforcen.
Blandt medlemmerne af taskforcen er blandt andet direktører for flere store mode- og tekstilvirksomheder som Thomas Klausen, direktør for Dansk Mode & Tekstil, Nikolai Klausen, direktør for WEAR, Nicolaj Reffstrup, direktør for Ganni.
Desuden er Else Skjold, der er lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler, Poul-Erik Jørgensen, programleder for Via Design, Nanna Callisen Bang, direktør for Dansk Initiativ for Etisk Handel, Jannie Andersen, forhandlingssekretær for Industrigruppen Beklædning og Tekstil i 3F medlemmer af taskforcen.
Flere repræsentanter fra Erhvervsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Miljøministeriet er også medlemmer af den nyetablerede taskforce.
Den fulde liste af medlemmer af taskforcen fremgår af Erhvervsministeriets pressemeddelelse.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning






































