Morten Holm-HemmingsenFødevareministeriet får to nye kontorchefer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået to nye kontorchefer.
Valget er faldet på henholdsvis Morten Holm-Hemmingsen og Magnus Ulveman, der fremover skal fungere som makkerpar i ministeriets policy- og ministersekretariat.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Morten Holm-Hemmingsen har været konstitueret kontorchef for opgaverne med ministerbetjening og policy siden 1. februar i år.
Med mere end tre års erfaring i ministeriet er han fra 1. april blevet fastansat i stillingen. En udfordring, han ser frem til:
”I første omgang skal vi helt i mål med stabil ministerbetjening og de nye processer, der skal sikre korte og letforståelige sager. Det kræver i mine øjne et endnu stærkere samarbejde på tværs af hele huset, og det glæder jeg mig til at være med til at opbygge,” udtaler Morten Holm-Hemmingsen i meddelelsen.
Magnus Ulveman bliver fra 1. maj sekretariatets kontorchef med ansvar for presse og kommunikation. Han har siden marts 2020 været ansat som udviklingsministerens pressechef, og inden da var han fungerende pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet.
”Fødevareministeriet er centralt placeret i forhold til nogle af vores største udfordringer, der involverer betydelige politiske og økonomiske interesser. Ministeriet skal i den kommende tid finde løsninger på den grønne omstilling af landbruget, Brexit og meget andet,” udtaler Magnus Ulveman i meddelelsen.
Ansættelserne sker i led med ministeriets opdeling, der fandt sted i november, hvor den omtalte mink-sag fældede daværende fødevareminister Mogens Jensen (S). Heraf overtog Rasmus Prehn (S) posten som fødevareminister, mens Flemming Møller Mortensen (S) blev minister for udvikling og nordisk samarbejde.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem











































