
Mogens Hagelskær er blevet ansat som vicedirektør i Energistyrelsen, hvor han får ansvaret for energiøerne.
Folketinget besluttede i juni 2020, at der skulle etableres to energiøer i de danske farvande. Energiøerne skal stå for produktion af energi fra havvind og skal sikre en grøn forsyning af energi til både danske og udenlandske elnet.
”Jeg er både stolt og ydmyg over muligheden for at træde ind i Energistyrelsens direktion med ansvar for energiøerne. Anlægsarbejdet er ikke blot historisk stort, det er samtidig et enestående pionerprojekt, der vil tiltrække global interesse, og frem for alt vil det udgøre en hovedhjørnesten i Danmarks fremtidige energiforsyning og grønne omstilling," fortæller Mogens Hagelskær.
Hagelskær kommer fra en stilling som administrerende direktør for Odense Letbane.
Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, ser frem til at byde Mogens velkommen.
"Vi får en vicedirektør med en unik erfaring med opstart og etablering af store anlægsprojekter," fortæller Böttzauw.
Hagelskær starter i Energistyrelsen 1. januar 2022.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne










































