Rekordhøje gaspriser får presset på EU’s energimarked til at stige

Flere EU-lande efterlyser indgreb i det europæiske energimarked i kølvandet på eksplosive prisstigninger. Emnet splitter EU-landene og kan true den grønne omstilling.

Den franske finansminister, Bruno le Maire, og hans spanske kollega, Nadia Calviño, var blandt dem, der krævede store forandringer fra EU-side for at imødegå tårnhøje el- og gaspriser.
Den franske finansminister, Bruno le Maire, og hans spanske kollega, Nadia Calviño, var blandt dem, der krævede store forandringer fra EU-side for at imødegå tårnhøje el- og gaspriser.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Morten ØyenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Den franske finansminister var ikke tvivl, da han mandag ankom til et møde blandt euro-landene.

Der skal gøres noget ved den måde, det europæiske energimarked fungerer på i dag.

”Det er uretfærdigt, ineffektivt og meget dyrt,” sagde Bruno le Maire til de rullende kameraer foran EU-rådsbygningen på Luxembourgs Kirchberg-plateau.

Han vil ikke længere have franskmændene, som får store dele af deres energiforsyning fra atomkraft, til at betale for, at prisen på naturgas på det seneste har nået rekordhøjder i Europa.

”Vi kan ikke længere acceptere, at elektricitetsprisen er bundet op på gasprisen,” sagde han.

Mange meninger

Dermed stikker han hånden direkte ned i et europæisk hvepsebo, hvor der snart sagt er lige så mange meninger om, hvordan de eksploderende energipriser i Unionen skal håndteres, som der er lande i EU.

Vi har før haft voldsomme olieprisstigninger, men vi har ikke på samme måde set prisstigninger på energi, der er så bredt funderet: At det er både el, gas og olie, der stiger så kraftigt på samme tid.

Louise Aggerstrøm
Chefanalytiker, Danske Bank

Der er dem, som ser udsvingene som netop udsving - en del af de naturlige konjunkturer i markedet, og som vil se tiden an. Her ligger Danmark, Tyskland og en række andre primært nordeuropæiske og velhavende lande.

Der er dem, der ser det stik modsat og vil have betydelige indgreb i markedet, som for eksempel Frankrig og Spanien. Der er dem, der ser det som en lejlighed til at sætte bremserne i over for mere grøn omstilling. For eksempel Polen.

Ved mødet i Luxembourg talte spanierne for, at EU i fællesskab skal købe gasreserver fra udlandet. Grækenland ville have Unionen til at auktionere CO2-kvoter og bruge pengene til at hjælpe forbrugerne med at betale deres regninger. Og dertil kom altså franskmændene, der vil have en større sammenhæng mellem det nationale energimix, og hvad forbrugerne betaler.

Ingen hurtige løsninger

Det sidste ord er ikke sagt i den sag. Tirsdag kom emnet op ved en topmødemiddag, som statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes EU-kolleger var til i Slovenien. Og det er allerede sat på plakaten, når EU-lederne mødes igen i Bruxelles 21. og 22. oktober.

Onsdag var det på både EU-parlamentarikernes dagsorden i Strasbourg og på miljøministrenes i Luxembourg, da de mødtes for at diskutere den igangværende opdatering af EU’s klimalovgivning.

I Parlamentet gjorde EU’s energikommissær, Kadri Simson klart, at det prischok, som forbrugerne udsættes for lige nu, ikke må undervurderes.

”Det skader vores borgere, særligt de mest udsatte husholdninger, det svækker konkurrencekraften og bidrager til inflationspresset. Hvis det får lov at fortsætte uhindret kan det komme til at skade Europas genopretning, før den får fat,” sagde hun.

EU-Kommissionen ventes at komme med sit bud på, hvordan den svære situation skal håndteres, i næste uge.

De er dog tydeligt allerede nu, at der ikke er nogen snuptagsløsninger.

Kan blive værre

Der er en række faktorer bag, at energipriserne i Europa i øjeblikket eksploderer. Og de mærkes ekstra voldsomt, fordi priserne lå meget lavt i foråret 2020, kort efter coronakrisen satte ind, og verden lukkede ned.

Som verden er åbnet igen, er der for alvor kommet gang i kedlerne og økonomien. Det har fået efterspørgslen på energi til at stige kraftigt, og priserne på CO2-kvoter til at stige til nye højder, mens der på de skandinaviske himmelstrøg har været mindre blæsevejr til vindmøllerne og regn til den norske vandkraft. Det kommer samtidig med faldende gasleverancer fra Rusland.

Lige nu er der næsten tale om en perfect storm, der pt. har ført til, at prisen på naturgas i løbet af det seneste år er seksdoblet. Det sætter sig også i elpriserne, der ligeledes bare er steget og steget.

”Jeg tror godt, det kan blive værre. Vi er ikke engang i fyringssæsonen endnu, og det vil afhænge af den vinter, vi ser ind i. Bliver det en kold vinter i Europa, i Rusland og i Kina, så giver det ekstra skub til efterspørgslen efter energi,” sagde chefanalytiker Louise Aggerstrøm fra Danske Bank på et webinar mandag afholdt af Dansk Energi.

”Vi har før haft voldsomme olieprisstigninger, men vi har ikke på samme måde set prisstigninger på energi, der er så bredt funderet: At det er både el, gas og olie, der stiger så kraftigt på samme tid,” tilføjede hun.

Noget vi skal vænne os til

Hos Dansk Energi vurderes det, at priserne for en almindelig dansk husstand opvarmet med et naturgasfyr kan stige med op imod 1.000 kroner om måneden over den kommende vinter. Er husstanden opvarmet med strøm, bliver det ikke helt så slemt, men en stigning på 300-500 kroner på elregningen skal nok forventes.

Organisationens administrerende direktør Lars Aagard er på det hold, der mener, at udsving i energipriserne er noget, vi skal vænne os til.

”Naturen bliver en større faktor i fremtiden for energiforsyningen, og det betyder, at svingende priser kommer vi til at opleve mere af. Det er en del af det, der følger med, når vi skifter til mere vedvarende energi fra vind og sol. Hvis bare politikerne holder fast, og forbrugerne tænker sig om, så er det mit håb, at det her ender med at blive en fordel for den grønne omstilling og ikke en ulempe,” sagde Lars Aagaard på webinaret.

De stigende priser må ikke få politikerne til at ryste på hånden, mener branchedirektøren.

Ifølge ham kan udviklingen godt ses som en succeshistorie, hvor fossilenergi er blevet relativt dyrere, og grøn energi har vundet konkurrencekraft.

”Det er potentielt rigtig godt, men der er en risiko for, at det politiske system – måske ikke så meget i Danmark, men andre steder i Europa – får den galt i halsen og begynder at subsidiere eller forsøger at få flere CO2-kvoter i omløb, så kvoteprisen falder,” sagde han.

Skærmer forbrugeren

Det er netop det, de har gjort i for eksempel Spanien og Frankrig. Begge lande har sat loft over gaspriserne for at beskytte forbrugerne mod yderligere prisstigningerne ved selv at betale regningen eller lægge den over på industrien.

Spanien og Italien har skåret i energibeskatningen, og som nævnt ovenfor presser Grækenland på for at få EU til at sælge mere ud af CO2-kvoterne.

EU-Kommissionen har advaret mod at gøre for meget for at skærme forbrugerne, sådan at man fjerner det prissignal, der skal være med til at drive dem hen mod mere grøn omstilling.

I stedet vil kommissærerne i et nyt udspil i næste uge pege på, hvor landene kan sætte ind med nationale tiltag uden at komme i karambolage med EU-reglerne.

”Det er vigtigt, at de er midlertidige, selektive, respekterer det indre marked og statsstøttereglerne, og at de er forenelige med overgangen til en CO2-neutral økonomi,” sagde økonomikommissær Paolo Gentiloni efter mødet i Luxembourg mandag.

Her lovede han også, at EU-Kommissionen vil se på mere langsigtede løsninger i forbindelse med præsentationen af en ny energipakke i december måned, herunder om Unionen skal spille en større rolle i at opkøbe og opbevare naturgas.

Men allerede nu vil Kommissionen komme med sin analyse af priskrisens natur. Herunder af hvilke faktorer der er forbigående, og hvilke der er nogle, som landene må lære at leve med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Louise Aggerstrøm Hansen

Chefanalytiker og privatøkonom, Danske Bank
cand.polit. (Københavns Uni., 2012)

0:000:00