By- og Pendlercykel Fonden må kigge sig om efter en ny bestyrelsesformand, da FT-kandidat og tidligere rådgiver for socialminister Henriette Kjær (K), Nikolaj Bøgh, er trådt tilbage. Det skriver Politiken.
By- og Pendlercykel Fonden står for driften af bycyklerne i Københavns Kommune og på Frederiksberg, hvor Nikolaj Bøgh sidder i kommunalbestyrelsen for Konservative.
Den afgående bestyrelsesformand træder tilbage efter uenigheder med fondsdirektør Tina Füssel, efter at Gobike, der leverer hovedstadens bycykler, er gået konkurs.
"Vi har haft nogle interne uenigheder, og efter min mening er der nu brug for, at der kommer nye kræfter til," siger Nikolaj Bøgh ifølge Politiken.
Gobikes konkurs får ikke umiddelbart konsekvenser for driften af bycyklerne i København og på Frederiksberg.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde


















































