Kommentar af 
Connie Hedegaard

Connie Hedegaard: Tag sikkerhedspolitikken alvorligt ved at omstille til grøn energi

Situationen i Ukraine illustrerer, hvor meget det haster med at få gang i Europas udbygning af vedvarende energikilder, skriver Connie Hedegaard.

Skulle vi ikke for en gang skyld vise, at vi i Europa faktisk er i stand til at rykke hurtigt, når det virkelig gælder. Det gør det nu, skriver Connie Hedegaard.
Skulle vi ikke for en gang skyld vise, at vi i Europa faktisk er i stand til at rykke hurtigt, når det virkelig gælder. Det gør det nu, skriver Connie Hedegaard.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Connie Hedegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

400 milliarder euro.

Det var nok det tal, jeg som EU-Kommissær under den store økonomiske krise brugte allermest.

For selv under de værste kriseår, hvor vi nåede op på, at 26 millioner europæere var arbejdsløse, betalte vi i EU-landene mange penge for vores importerede kul, olie og gas. Eksempelvis betalte vi i 2012 omkring 400 milliarder euro netto om året for det.

Det er 3000 milliarder kroner. Et svimlende beløb - også når der ikke er økonomisk krise.

Som en tommelfingerregel tilfaldt cirka en tredjedel Rusland. Det vil sige, at EU-landene hver eneste dag året rundt sendte små 3 milliarder kroner til Putin. Enhver - eller i hvert fald de fleste - kunne se, at det både økonomisk og sikkerhedspolitisk ikke var i vores interesse, hvorfor det sikkerhedspolitiske argument blev brugt til at forstærke klimaargumenterne. 

Det vil sige, at EU-landene hver eneste dag året rundt sendte små 3 milliarder kroner til Putin.

Connie Hedegaard

Når vi i EU-Kommissionen mødtes med medlemsstaternes ministre kunne vi sort på hvidt vise, hvordan en klimagavnlig udbygning af vedvarende energi og et langt stærkere fokus på energieffektivitet både ville være i vores økonomiske og sikkerhedspolitiske interesse og samtidig havde potentialet til at skabe arbejdspladser i et EU, der med mange millioner ledige i den grad trængte til præcis det.

Lederne lyttede. Så trods den dybe økonomiske krise vedtog man nye klimamål. Direktiver om vedvarende energi og energieffektivitet blev skærpet. Alle var enige om, at NU skulle der for alvor gang i energisamarbejdet og energiforbindelserne over grænserne.

Infrastrukturen skulle udbygges. Slut med at Frankrig eksempelvis ikke ville tillade vedvarende energi fra Spanien i syd at komme ind og "forstyrre" deres eget energimarked og den slags. Interconnectors var tvingende nødvendige. Derfor blev EU-budgettet også mere målrettet omstillingen. 

Og hold da op hvor blev der holdt mange taler om, hvor meget det hastede.

“Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik”, lyder det fra diverse kommentatorer, som om det er en stor ny indsigt.

Connie Hedegaard

Og her står vi så 10 år efter. "Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik", lyder det fra diverse kommentatorer, som om det er en stor ny indsigt. Mærkeligt - da ikke mindst i et land der som Danmark lærte lige præcis den lektie tilbage i 1973, da Saudi-Arabien lukkede for oliehanerne, og vi oplevede hele to oliekriser, der dengang fik os til at skifte energispor.

Men midt i al elendigheden er det gode selvfølgelig, at det nu ikke kan illustreres tydeligere end det bliver i disse ulykkelige dage, hvor meget det haster med at få yderligere gang i Europas udbygning af vedvarende energikilder.

Vores egen energisårbarhed er til stede i lokalet, hver eneste gang det diskuteres, hvor stærkt vi kan og tør reagere over for Putins grusomme fremfærd.

Connie Hedegaard

Vores egen energisårbarhed er til stede i lokalet, hver eneste gang det diskuteres, hvor stærkt vi kan og tør reagere over for Putins grusomme fremfærd.

Mange har talt om Nordstream 2, som ikke er taget i brug endnu, og hvor tyskerne endelig er gået med til at blokere for den. Fint nok. Men hvad med Nordstream 1, der rent faktisk er i brug? Her flyder gassen foreløbig som før. Og heller ikke kulimporten fra Rusland til eksempelvis Irland og Polen eller olien fra Rusland til det centrale Europa er foreløbig kommet på sanktionslisten. Hvorfor mon?

Tænk hvis erkendelsen fra den økonomiske krise i de forløbne år var omsat i hurtig og resolut handling. Og ja, det er bestemt både bøvlet, besværligt og dyrt at omstille energisystemer. Men eftersom vi ved, at vi ikke kommer uden om det, hvis vi vil indfri klimaambitionerne, må tiden nu være til at tage ikke bare klimaet men også vores egne økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser langt, langt mere alvorligt.

Der skal skrues kraftigt op. Ikke for Putins gashaner men for vores eget omstillingstempo. Anledningen bliver ikke bedre. De europæiske borgere vil forstå nødvendigheden af en helt ekstraordinær indsats og prioritering - også økonomisk. Skulle vi ikke for en gang skyld vise, at vi i Europa faktisk er i stand til at rykke hurtigt, når det virkelig gælder. 

Det gør det nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00