Debat

Tænketanken Europa: Vi skal ramme russisk gaseksport nu, for Kina venter i kulissen

Det vil ramme Rusland hårdt, hvis EU reducerer gasimporten. Men vi skal handle nu, for ny gasledning til Kina kan booste russisk økonomi, skriver Svend Roed Nielsen og Anders Christian Overvad. 

Siden 2019 har Kina importeret russisk gas via gasledningen Power of Siberia 1, skriver Svend Roed Nielsen og Anders Christian Overvad. 
Siden 2019 har Kina importeret russisk gas via gasledningen Power of Siberia 1, skriver Svend Roed Nielsen og Anders Christian Overvad.  Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Anders Overvad
Svend Roed Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En energipolitisk uafhængighedserklæring. Det var dybest set det, EU's stats- og regeringschefer blev enige om på topmødet i Versailles. Allerede til maj skal EU-Kommissionen fremlægge en plan for, hvordan EU kan udfase al import af russisk kul, olie og gas i 2027.

Temadebat

Hvordan skal vi erstatte russisk gas?

Den russiske invasion af Ukraine har for alvor slået fast, at forsyningspolitik er sikkerhedspolitik. Og nu skal Danmarks import af russisk gas begrænses. Det er der generelt enighed om blandt Folketingets partier.

Til gengæld deler ét spørgsmål vandene: Hvordan skal vi erstatte den energi, vi får fra russisk gas?

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til elmdal@altinget.dk

I sidste uge præsenterede Kommissionen den første plan for, hvordan EU bør udfase russisk gas. Det bliver hverken nemt eller gratis, men med Ruslands invasion af Ukraine er alle enige om, at det er bidende nødvendigt. Det er dog ikke kun EU, der er på banen med sanktioner, også USA lukker for al energiimport fra Rusland med øjeblikkelig virkning.

Reduktion vil ramme russisk økonomi

EU's nuværende import af gas fra Rusland er i størrelsesordenen af 150-190 milliarder kubikmeter årligt. En reduktion på to tredjedele - som foreslået af Kommissionen - vil resultere i, at Rusland mister årlig gaseksport til EU på 100-120 milliarder kubikmeter.

Kina er allerede nu en betydelig importør af russisk gas, og der er planer om endnu mere

Svend Roed Nielsen og Anders Christian Overvad, Tænketanken Europa

En så massiv reduktion i Ruslands gaseksport vil få store negative konsekvenser for den i forvejen skrantende russiske økonomi - hvilket også er formålet. Ruslands årlige indtægter for olie og gas ligger i omegnen af 10 procent af BNP, og Rusland vil derfor få et akut behov for at finde andre aftagere, hvis de skal undgå et totalt økonomisk kollaps.

Her vil Kina være det oplagte alternativ set med russiske øjne. Kina er allerede nu en betydelig importør af russisk gas, og der er planer om endnu mere. Kort inden de olympiske lege i Kina underskrev Putin og Xi Jinping endnu en samarbejdsaftale, en aftale der også omfatter øget samarbejde på energiområdet.

Siden 2019 har Kina importeret russisk gas via gasledningen Power of Siberia 1. Leverancerne herfra, kombineret med Ruslands eksport til Kina af flydende LNG-gas, resulterede i en samlet russisk gaseksport til Kina i 2021 på 16,5 milliarder kubikmeter, og kapaciteten i denne gasledning kan øges til op mod 38 milliarder kubikmeter inden for få år.

Kina har dog behov for mere, hvis de skal reducere deres CO2 udledning. Her er naturgas et oplagt alternativ for kineserne, da det kan bruges til at udfase kul. Derfor har Kina aftalt med Rusland, at der skal bygges en ny gasrørledning fra Ruslands sibiriske gasfelter til Kina, Power of Siberia 2.

Med en forventet kapacitet på 50 milliarder kubikmeter gas årligt, svarer det stort set til det, der kunne leveres via rørledningen Nord Stream 2 til Tyskland. Den nye russisk-kinesiske rørledning forventes færdig allerede om to til tre år.

Stigende eksportindtægter

Rusland skal dog ikke kun af med deres gas. Også landets olie vil skulle finde nye markeder. Igen vil Kina være oplagt, og eksporten hertil kan øges for eksempel via jernbaner.

Den nøgterne sandhed er, at det derfor haster med at ramme den russiske energieksport. Det er kun på den korte bane, at vesten kan ramme Ruslands økonomi hårdt ved massivt at lukke ned for gas- og olieimport, da Rusland gradvist vil få stadigt stigende eksportindtægter af energiprodukter til Kina og eventuelt andre markeder.

Kina har været meget forsigtig med at vælge side i Ruslandskrigen, og Xi Jinping ønsker formentlig ikke, at Kina ses som et land, der direkte underminerer de vestlige sanktioner. Det må dog forventes, at Kina som minimum vil gennemføre de forøgelser i energiimporten, der allerede er planlagt, og det vil udgøre et voksende bidrag til russisk økonomi.

Skal EU med energisanktioner derfor virkelig ramme Ruslands økonomi, så er det det nu, der skal handles, for Kina venter allerede i kulissen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Roed Nielsen

Seniorrådgiver, Tænketanken Europa
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1975)

Anders Overvad

Chefanalytiker, Tænketanken Europa
cand.polit. (Københavns Uni. 2017)