Dong Energys koncerndirektør med ansvar for Bioenergy og Thermal Power, Thomas Dalsgaard, overtager fra 24. maj 2017 posten som bestyrelsesformand i Dansk Retursystem A/S.
Det skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.
Thomas Dalsgaard erstatter Michael Christiansen, der efter at have været bestyrelsesformand for miljøvirksomheden i ni år har valgt at stoppe.
"Danmark er allerede foregangsland, når det kommer til grøn energi og miljøbeskyttelse. Det danske pantsystem er enestående og et eksempel på, at vi går forrest med konkrete eksempler på, hvordan man skaber en velfungerende cirkulær økonomi. Dansk Retursystem er nået langt med denne forretningsmodel, som jeg tror, kan udvikles og udbredes yderligere i de kommende år – og forhåbentlig inspirere i andre lande og andre sektorer. Som jeg ser det, er cirkulær økonomi fremtidens måde at arbejde på," siger Thomas Dalsgaard i pressemeddelelsen.
Thomas Dalsgaard er uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 1993.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel


















































