Her er de vigtigste erkendelser, aktørerne tager med sig fra Idrætsmødet

 Hvilke faglige erkendelser og inputs tager aktørerne med sig hjem fra Idrætsmødet? Fire deltagere giver deres bud.

Foto: Presse
Jeppe Højberg Sørensen

Idrætsmødet har budt på et par dage med mere end hundrede debatter og en umættelig mængde inputs. 

Men hvilken faglig erkendelse eller pointe er den vigtigste, deltagerne tager med sig hjem?

Det har Altinget spurgt Anders Lund, landstræner i Danmarks Cykle Union, Klaus Frejo, direktør i Idrættens Udviklings Center, Hediye Temiz, byrådsmedlem i Albertslund Kommune (R) og Thomas Bach, næstformand i Danmarks Idrætsforbund, om. 

 

 

"Vi snakker meget om trivsel, det hele menneske og at atleten skal i centrum, når vi taler eliteidræt. Men i en debat sagde Lars Uhre, talentudviklingschef i Badminton Danmark, at vi i forsøget på at forhindre mistrivsel ikke må miste den rene idrætsglæde.

Det synes jeg er et spændende perspektiv, og det gør, at vi skal være omhyggelige med at holde to tanker i luften på samme tid. Vi skal forhindre mistrivsel, men vi skal også acceptere eliteidrættens præmisser.

Så længe træneren har respekt for atleten og bevarer et respektfuldt forhold, uanset hvor meget der skal trænes, coaches og pushes, så tror jeg, at vi er langt i forhold til at undgå nogle af de kedelige sager, vi har set."


0:000:00