"Jeg er med tiden blevet mere borgerlig, end da jeg startede i politik. Eksempelvis når det angår ønsket om at sænke skatten og holde fast i en ansvarlig økonomisk politik samt udlændingepolitik."
Sådan skriver Tina-Mia Eriksen, byrådsmedlem i Ringsted Kommune, i et facebookopslag, hvor hun fortæller, at hun har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og ind hos Konservative.
Partihoppet har ikke været nemt, fortæller hun, men nævner samtidig også, hvordan Konservative "gør det godt på landsplan med Søren Pape Poulsen i spidsen og lokalt med Andreas Karlsen (lokalformand, red.) i spidsen", og hvordan byrådssamarbejdet med sidstnævnte især har haft betydning.
I byrådet i Ringsted sidder Tina-Mia Eriksen i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Genoptræningsudvalget
Når det kommer til politisk indhold, nævner Tina-Mia Eriksen specifikt også værdipolitikken i forbindelse med sit skift til Konservative:
"Min første prioritet i politik har været og vil altid være kampen for vores danske kultur, tryghed og værdier. Det er en kamp, der for mig kræver en nuanceret politisk dagsorden, som kan forholde sig til samfundets komplekse sammensætning."
Tina Mia-Eriksens kommunalpolitiske farvel til Dansk Folkeparti er ikke det eneste inden for ganske få uger.
I Vordingborg forlod Heino Hahn og John Pawlik partiet til fordel for Nye Borgerlige, i Hillerød meldte Peter Lennø sig ud for at blive løsgænger, og i Odense forlader Pernille Bendixen helt politik.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
















































