Christoffer Lilleholt
Jane JegindOdense får landets yngste rådmand
Tirsdag kom det frem, at by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) forlader byrådet i Odense Kommune.
Men hendes rådmandsstol skal ikke stå tom længe, for afløseren står allerede klar i skikkelse af den blot 24-årige partifælle Christoffer Lilleholt.
Det skriver TV 2 Fyn.
"Det er jo et fantastisk godt grundlag, jeg kommer til at stå på. Jane har gjort det fantastisk. Jeg kunne ikke stå bedre, og det kan jeg takke hende for," siger den nye, unge rådmand, som overtager posten lidt før tid, da det oprindeligt var Jane Jeginds intention at blive siddende indtil kommunalvalget næste år og derefter trække sig helt fra politik.
Jeginds retræte og overdragelse af Venstre-ansvaret i Odenses byråd til den unge Lilleholt har været undervejs et stykke tid, da Christoffer Lilleholt allerede i november sidste år blev officielt valgt som hendes afløser som spids- og borgmesterkandidat for Venstre.
Christoffer Lilleholt, der er søn af folketingspolitikeren, partifællen og den tidligere minister Lars Christian Lilleholt, har været medlem af Odense Byråd siden 2013, hvor han blev valgt ind som blot 18-årig.
Dengang blev han valgt ind med 698 personlige stemmer, men næsten firdoblede det antal ved det seneste kommunalvalg med 2.539 personlige stemmer.
Omtalte personer
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne













































