Debat

3F om Tesla-strejke: Union-busters som Elon Musk kan ikke stå i vejen for den nordiske model

Det er ligegyldigt, om du er verdens rigeste, skøreste eller mest magtfulde: Hvis du driver din forretning i Norden, bliver det under ordnede forhold for dine ansatte. Det gælder naturligvis også for Tesla-ejer Elon Musk, skriver Jan Villadsen.

I Norden har vi gode og stærke traditioner for at samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og indgå kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Det må man selvfølgelig respektere og følge, når man driver virksomhed her, skriver Jan Villadsen.
I Norden har vi gode og stærke traditioner for at samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og indgå kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Det må man selvfølgelig respektere og følge, når man driver virksomhed her, skriver Jan Villadsen.Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Jan Villadsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I seks uger har ansatte på Teslas værksteder i Sverige strejket. De har længe forsøgt at få deres arbejdsgiver til at skrive under på en overenskomst, men Tesla-ejer Elon Musk nægter hårdnakket og er direkte imod fagforeninger, har han udtalt.

Jeg ved ikke, hvad han forestiller sig. Men jeg ved, at hvis han vil drive sin virksomhed i Norden, bliver det med ordnede forhold for de medarbejdere, der hver dag knokler for hans forretning. Det gælder for ham, som for alle andre.

Velfærdssamfundet bygger på den danske og nordiske model. Det kommer vi ikke til at give op på, selvom en rigmand fra USA tror, at han kan lave sine egne regler

Jan Villadsen
Formand, 3F Transport

Musk kan jo ringe til Jeff Bezoz fra Amazon eller Michael O’Leary fra Ryanair.

For min skyld kan alle have deres virksomhed i Danmark, Sverige eller hvor som helst, de ønsker det. Det gælder selvfølgelig også Tesla. Men her i Norden har vi nogle gode og stærke traditioner for at samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og indgå kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Det må man selvfølgelig respektere og følge, når man driver virksomhed her.

En rigmand fra USA får os ikke til at give op

Velfærdssamfundet bygger på den danske og nordiske model. Det kommer vi ikke til at give op på, selvom en rigmand fra USA tror, at han kan lave sine egne regler.

Derfor er det en ufattelig vigtig kamp, som vores svenske kolleger har kæmpet i over en måned, og som vi i 3F Transport nu går med i. Solidaritet er grundstenen i fagbevægelsen og strækker sig på tværs af landegrænser. Ved at træde ind i en sympatikonflikt tager vi de redskaber, som vi har, i brug for at støtte vores svenske kolleger og sikre kollektive overenskomster og retfærdige arbejdsvilkår for lønmodtagerne. Det har vi gjort i over 100 år, og det kan Elon Musk eller nogen anden ikke stå i vejen for.

Læs også

Det er hverken første eller sidste gang, vi bliver ramt af amerikansk arrogance og union-busting. Og det er heller ikke første eller sidste gang, at højtsvævende virksomheder bliver ramt af fagbevægelsens sammenhold.

Gode erfaringer med kampen mod multinationale virksomheder

Der var ingen, der troede på, at Amazon ville tegne overenskomst i Sverige. Men det gjorde de. Det samme gjorde Ryanair, da de efter en tænkepause vendte tilbage til Danmark.

Det er ikke første eller sidste gang, at højtsvævende virksomheder bliver ramt af fagbevægelsens sammenhold

Jan Villadsen
Formand, 3F Transport

Derfor tør jeg godt at sige, at vi i den nordiske fagbevægelse har gode erfaringer, når vi står sammen i kampen for at sikre lønmodtagerne. Og derfor tror vi i 3F Transport også på, at når vi, og nu også vores norske kolleger i Fellesforbundet, går med i denne konflikt, bidrager vi til at lægge det nødvendige pres på Tesla for at få dem til forhandlingsbordet og lave en overenskomst for deres medarbejdere.

Det er formålet og målet for at træde ind i en konflikt. Vi passer så at sige bare vores arbejde, og det er at sikre fair og gode vilkår for lønmodtagere.

Ligesom de store multinationale virksomheder er fagbevægelsen global i kampen for at beskytte arbejdstagerne. Vil man drive sin virksomhed her, så bliver det under ordnede forhold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Villadsen

Gruppeformand, Transportgruppen, 3F
(martec søfartsskole)

Elon Musk

Medstifter, administrerende direktør og chefdesigner, SpaceX, medstifter og direktør, Tesla, Neuralink og The Boring Company.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024