80 millioner kroner til cirkulær økonomi samler støv i Miljøministeriet til ingen verdens nytte

Mens regeringens 80 milllioner kroner til mere reparation og cirkulær økonomi samler støv, er kommuner, affaldsselskaber og civilsamfund for længst i gang med at få snavsede fingre. Det var Danmarks første reparationsfestival et levende bevis på, skriver Jens Bomann Christensen.

Den oplagte vej til at reducere CO2-aftrykket er selvfølgelig at bruge og genbruge de ting, vi allerede har fået produceret, og reparere det, som er gået i stykker, skriver Jens Bomann Christensen. — Den oplagte vej til at reducere CO2-aftrykket er selvfølgelig at bruge og genbruge de ting, vi allerede har fået produceret, og reparere det, som er gået i stykker, skriver Jens Bomann Christensen.Foto: Pressefoto/Brancheforeningen Cirkulær

17. november 2024 kl. 05.00

Jens Bomann Christensen

Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uanset om man er til den ene eller anden infografik om cirkulær økonomi og affald, så er lang holdbarhed, reparation og genbrug det bedste rent miljø- og klimamæssigt.

I affaldshierarkiet ligger 'affaldsforebyggelse' og 'genbrug' øverst, og vejen op i hierarkiet er blandt andet at reparere røremaskiner, striktrøjer og andre ting og sager, når de går stykker. Cirkulær økonomi-grafikker har selvsagt noget cirkulært over sig, og her er reparation og genbrug de inderste cirkler (de inderste cirkler er de bedste).

Er det så det, vi gør mest i Danmark? Nej. Det ville være synd at sige. Det har især Ingeniørforeningen IDA og lektor Michael Søgaard Jørgensen påpeget – og samtidig vokser mængderne af elektronikaffald, hvor masser af det intet fejler eller nemt kunne repareres.

Danmarks forbrug er alt for stort, og graden af cirkularitet er alt for lille.
Jens Bomann Christensen

Det skal der ændres på, og derfor afholdte vi i oktober Danmarks første Repair Festival sammen med Repair Café Danmark og Grønt Værksted under Vedvarende Energi – og mange andre gode partnere.

Over hele landet skruede de frivillige kræfter på reparationscaféerne og grønne værksteder op for indsatsen og arrangementerne, og på såvel genbrugspladser, biblioteker, skoler og uddannelsesinstitutioner blev der afholdt pop-up reparationsevents for at vise mulighederne for at fikse og reparere fremfor at smide ud og skrotte.

Arrangementer og partnerorganisationer og finansielle støtter kan endnu ses på festivalens hjemmeside til inspiration.

Vores fokus på reparation sker interessant nok omtrent et år efter, at partierne bag finansloven for 2024 blev enige om at bruge 80 millioner kroner til at "understøtte en kulturændring, hvor cirkularitet, genbrug og reparationer styrkes, for på den måde at bidrage til et reduceret klimaaftryk fra danskernes forbrug," som der står i finanslovsaftalen.

Pengene er dels tiltænkt en pulje, hvorfra der kan søges om midler til projekter, der fremmer reparation og cirkularitet, dels til udarbejdelse af en egentlig handlingsplan for reparationer, adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser.

Læs også

Borgmestre kan ikke genkende Støjbergs ”populistiske” solcelleretorik: Vi har selv bedt om den vedvarende energi

Desværre er der intet sket siden da.

Det er ærgerligt, for begge initiativer er nødvendige og højst velkomne, og vi bakker helhjertet op om visionerne og baggrunden: Danmarks (materiale)forbrug er alt for stort, og graden af cirkularitet er alt for lille – og det er hele året, også når det ikke Black Friday-week-november.

I min seneste kommentar i Altinget skældte jeg ud på Temu, Amazon og andre markedsplatform for at undergrave den cirkulære økonomi. Sandheden er, at selv uden disse platforme er borgere og virksomheders indkøb og udsmidning af skrammel og tingeltangel helt uholdbart.

Det er skræmmende, at den globale udledning af CO2 relateret til Danmarks forbrug er steget med 30 procent siden 1990. Det går altså den helt forkerte vej.
Jens Bomann Christensen

I april opgjorde Energistyrelsen Danmarks globale klimaaftryk relateret til vores forbrug – altså inklusiv den CO2, der fiser ud i luften i Kina, Indonesien og Bangladesh og andre steder, hvor produktionen af vores t-shirts, smartphones og ting og sager sker. Og det er cirka dobbelt op: 43 procent af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er danske udledninger, mens 57 procent er udenlandske udledninger.

Endnu mere skræmmende er det, at den globale udledning af CO2 relateret til Danmarks forbrug er steget med 30 procent siden 1990. Det går altså den helt forkerte vej.

Den oplagte vej til at reducere dette aftryk er selvfølgelig at bruge og genbruge de ting, vi allerede har fået produceret, og reparere det, som er gået i stykker. Så meget mere ærgerligt er det, at folketingspolitikernes 80 millioner kroner til netop dette har samlet støv i et år i Miljøministeriet.

Jeg vil derfor kraftigt opfordre staten til at opprioritere arbejdet med at udarbejde sin handlingsplan samt oprette puljerne, så penge kan komme ud i den virkelige verden, og for eksempel styrke affaldsselskabernes og civilsamfundets samarbejde om genbrug og reparation. Vi har i hvert fald planer om at gentage succesen fra årets Repair Festival i 2025.

Artiklen var skrevet af