Om  
Thomas Kastrup-Larsen

Aalborgs borgmester sygemeldt med stress

Thomas Kastrup-Larsen er sygemeldt med stress på indtil videre ubestemt tid. 

Thomas Kastrup-Larsen (S) er blevet sygemeldt med stress.<br>
Thomas Kastrup-Larsen (S) er blevet sygemeldt med stress.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aalborgs netop genvalgte borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), er torsdag blevet sygemeldt med stress. 

Det skriver Nordjyske på baggrund af en pressemeddelse fra Aalborg Kommune. 

På Facebook sætter Thomas Kastrup-Larsen ord på baggrunden for sin sygmelding.

"Jeg har gennem et stykke tid haft ret kraftige stress symptomer. Så kraftige at jeg ikke kunne ignorere dem længere. Jeg har derfor været ved lægen, og fået den klare besked, at jeg skulle sygemelde mig," skriver Thomas Kastrup-Larsen.

Af pressemeddelelsen fra Aalborg Kommune fremgår det, at 1. viceborgmester, Helle Frederiksen (S), vil varetage "de nødvendige funktioner i borgmesterens fravær indtil videre". 

Stemmetal halveret

Ved kommunalvalget i november blev Thomas Kastrup-Larsen genvalgt som Aalborgs borgmester, men på trods af at borgmesterkæden atter endte hos Socialdemokratiet, blev Kastrup-Larsens personlige stemmetal halveret. 

Således fik borgmester i 2017 29.498 personlige stemmer, imens det i 2021 blev til 14.453. Ved valget i 2013 fik Thomas Kastrup-Larsen 16.671 personlige stemmer.

På det seneste har de to medier Frihedsbrevet og B.T samtidig afdækket, hvordan Aalborg-entreprenøren Jesper Skovsgaard i 2017 fik 100.000 kroner af Aalborg byråd til at lave en kampagnevideo, der skulle lokke et TV2-program til at foretage optagelser i området.

Senere i valgperioden donerede Jesper Skovsgaard 50.000 kroner til Socialdemokratiets lokalafdeling i Aalborg af tre omgange, hvilket betyder, at donationen kunne foretages anonymt. Dette har medført kritik fra blandt andet Transparency International, der dog er blevet afvist af Jesper Skovsgaard. 

Tirsdag oplyste Aalborg Havn - Port of Aalborg - i en pressemeddelelse, at Thomas Kastrup-Larsen forlod posten som formand for havnens bestyrelse igennem otte år. Den stafet er i stedet sendt videre til partikammeraten i Aalborg Byråd, Lasse Frimand Jensen.

Thomas Kastrup-Larsen har været formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg i den seneste valgperiode. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Kastrup-Larsen

Borgmester (S), Aalborg Kommune, medlem af KL's bestyrelse
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1999)