ABF: Strammere krav til andelskøbere skævvrider boligmarkedet

Af Brian Fabricius
Landsnæstformand, Andelsboligernes Fællesrepræsentation
18. marts kunne man i Politiken læse om ”heldige Laura”, der selv havde 170.000 kroner til udbetaling på en andelsbolig. Men det kunne kun lade sig gøre, fordi hendes forældre kunne låne hende penge, og fordi andelsbeviset ikke var i millionklassen.
For at låne penge til en andelsbolig kræver banken nemlig nu en egenfinansiering på fem procent af prisen på andelsbeviset plus fem procent af andelshaverens del af foreningens gæld – det endda på trods af, at andelshaveren ikke hæfter for foreningens gæld.
Strammere krav til købers indkomst
Men bankerne har samtidig også strammet kravene til købers indkomst, hvilket betyder, at flere med almindelig lønindkomst som pensionister og studerende ikke kan få andelsboliglån, da deres indkomst er for lille. I praksis betyder det, at andelsboligkøbere skal have en væsentlig større opsparing og indkomst for at kunne få et lån i banken, end hvis der var tale om køb af en ejerbolig.
Debatindlæg kan sendes til: debat@altinget.dk
Kravet om højere udbetaling udspringer af en politisk aftale om ”robuste andelsforeninger” fra november 2017. Andelsboligernes Fællesrepræsentation bakker fortsat op om formålet om at gøre andelshaveres økonomi mere robust over for prisfald.
Men kravet om fem procent af andelshaverens del af foreningens gæld er et krav, som jeg finder alt for stramt. Problemet er, at det udelukker alt for mange fra at købe en andelsbolig og dermed blive herre i eget hus som ejer.
Bankerne og Finanstilsynets stramninger er stærkt medvirkende til at skævvride boligmarkedet, så andelsboliger nu i højere grad bliver for de mest velhavende.
Brian Fabricius
Landsnæstformand, Andelsboligernes Fællesrepræsentation
Bevar den tredje boligform
Andelsboligen opstod i sin tid som den tredje boligform midt imellem leje- og ejerboligen, hvor den var tiltænkt den almindelige borger, som gerne ville eje, men ikke havde økonomi til en ejerbolig. Historisk har andelsboligen dermed gjort mange danskere til ejere af egen bolig.
En andelshaver har markant mere indflydelse på deres egen bolig, end hvis de sad i en lejebolig, og det er en positiv udvikling, som vi bør fastholde og fremme – ikke stoppe.
Andelsboligen skal bevares som den tredje boligform, hvor prisen er reguleret af en lovbestemt maksimalpris for at sikre en diversificeret boligmasse, der giver blandede byer og sikrer os mod rigmandsghettoer.
Unødvendige stramninger
Jeg synes, det er svært at se argumentet for stramningerne. Det virker helt uforståeligt at indføre stramninger, når der samtidig fra politisk side allerede er foretaget fornuftige stramninger på andelsboligområdet.
Stramninger, som skal sikre, at andelsforeningerne dels bliver mere robuste, at foreningerne står økonomisk stærkere, og at der er mere gennemsigtighed ved køb af en andelsbolig med indførelsen af nøgleoplysningsskemaet.
Bankerne og Finanstilsynets stramninger er stærkt medvirkende til at skævvride boligmarkedet, så andelsboliger nu i højere grad bliver for de mest velhavende.
Det er ikke blot stik imod idegrundlaget for andelsboligformen, men også i min optik helt uargumenteret.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig




































