Ældre-lobby uden aldringstegn

ANALYSE: Pludselig begynder Enhedslisten at interessere sig for din mærkesag. Skal du sige nej tak eller storforsyne partiet med argumenter, selvom den S-ledede regering bliver sur? Ældre Sagen valgte det sidste. Siden er medlemstallet eksploderet, skriver Hegelund og Mose.
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er dygtig til at skabe alliancer til gavn for medlemmerne, skriver Hegelund og Mose.
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er dygtig til at skabe alliancer til gavn for medlemmerne, skriver Hegelund og Mose.

Alene i de første tre måneder af 2014 er Ældre Sagens magtbase vokset med yderligere 30.000 medlemmer. I den patinerede del af befolkningen har topfiguren Bjarne Hastrup altså ikke fået skrammer efter kinddansen med et yderfløjsparti.

Hegelund & Mose
Forfattere og rådgivere

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Ældre Sagen forventer at runde magiske 700.000 medlemmer i år, fortalte Politiken i den forgangne uge. Dermed befæster organisationen sin førerposition som den absolut største lobby-NGO herhjemme, et pænt stykke foran en anden gigant, Kræftens Bekæmpelse, med 470.000 medlemmer.

Det har ikke kunnet stoppe den lavineagtige medlemseksplosion, at ældre-lobbyisterne – sammen med fagforeningen FOA – blev beskyldt for ensidigt at forlove sig med Enhedslisten under de seneste finanslovsforhandlinger, hvor venstrefløjspartiet stædigt holdt fast i et lovkrav om, at ældre skulle i bad to gange ugentligt.

Alene i de første tre måneder af 2014 er Ældre Sagens magtbase vokset med yderligere 30.000 medlemmer. I den patinerede del af befolkningen har topfiguren Bjarne Hastrup altså ikke fået skrammer efter kinddansen med et yderfløjsparti, måske fordi han trods forhandlingssammenbruddet alligevel kunne agere julemand – akkurat som det ofte skete under VK-regeringen: Finansloven endte med en ældrecheck på en milliard.

Nok blev badegarantien droppet, men rammebeløbet fra forhandlingerne med Enhedslisten blev ikke taget af bordet, selvom regeringen endte med at lave forlig med de borgerlige: Når en organisation er så stor og mægtig som Ældre Sagen, er den svær at sende i straffeboksen – uanset om centrale ministre i en stille stund kunne have lyst. En mindre organisation uden folkelig appel ville næppe slippe så let.

Alle partier får hjælp
Imidlertid illustrerer det tætte finanslovssamarbejde med Enhedslisten et dilemma for enhver organisation, hvis medlemmer har holdninger, der nogenlunde svarer til Folketingets sammensætning: Pludselig begynder et yderfløjsparti at interessere sig voldsomt for en dagsorden, du selv har kæmpet for – uden, at der er blevet lyttet.

Skal Ældre Sagen sige nej tak, fordi regeringen kan forventes at blive sur, og fordi de fleste medlemmer næppe vil forbindes med et fløjparti? Eller skal man storforsyne partiet med dokumentation og argumenter lige til det sidste?

En nutidig lobbyorganisation assisterer alle partier, der henvender sig; en lobbyfilosofi også FOA arbejder efter: Når Liberal Alliance beder FOA-formand Dennis Kristensens folk om et notat inden for et område, som FOA har ekspertise i, så får det liberale parti det, også selvom offentligt ansatte sosu-assistenter næppe er store beundrere af LA's syn på den offentlige sektor.

Det endte da også med, at Ældre Sagen og FOA i efteråret fodrede Enhedslisten med notater og beregninger, der kunne klæde partiets tropper på til de højspændte møder i Finansministeriet. I et fælles notat fra de to alliancepartnere blev der blandt andet serveret beregninger af, hvad forskellige ældretiltag ville koste skatteborgerne.

Men når tingene spidser til, kan du let blive opfattet som et udvidet partisekretariat, der sidder med til de politiske taktikmøder. Regeringens forhandlere var tilsyneladende nået frem til den konklusion, at symbiosen mellem Enhedslisten og Bjarne Hastrup efterhånden var så stærk, at han ville kunne overtale venstrefløjspartiet til at droppe badekravet, når regeringen nu ikke selv kunne.

Centrale ministre ringede til Hastrup i et desperat forsøg på at få ham til at overtale partiet til at nøjes med den tilbudte ældrecheck og dermed fjerne knasten for en rød finanslov. Men det hverken ville eller kunne Ældre Sagens direktør. Så tæt en del af forhandlingerne ønskede han ikke at være.

En succesfuld mediator-rolle kunne ellers i den tilspidsede situation have øget Ældre Sagens politiske goodwill-konto i Thorning-regeringen voldsomt, ligesom en stribe fagforeningsbosser sikkert havde sendt Hastrup en venlig tanke, hvis han på målstregen havde reddet en rød finanslov, der rummede en buket gaver til netop den skrantende fagbevægelse.

Medielobbyisten slår til
Hastrup er normalt ikke kostfornægter, når det gælder at kreere uventede alliancer med spillere fra andre dele af samfundslivet, vel at mærke når det tjener Ældre Sagens interesser. Andre – mere traditionelt tænkende, men anerkendte lobby-organisationer – kan måske lade sig inspirere af metoden, hvad angår samarbejdspartnere.

Under VK-regeringen gik Ældre Sagen med succes sammen med medicinalindustriens brancheorganisation (Lif) for at få de angiveligt forsømte ”medicinske patienter” på regeringens dagsorden. Brugerne slog sig sammen med den medie-udskældte industri – en usædvanlig konstellation mellem ”det gode” og ”det onde”, men win-win for begge parter.

Selvom velfærdsalliancen med FOA og Enhedslisten ikke førte til helt samme vellykkede resultat, var Hastrup hurtig til at udnytte den nye situation, da de borgerlige partier forlod Finansministeriet med en blå finanslov i hånden. Som den drevne medielobbyist, Hastrup er, gik han straks på landsdækkende tv, roste forligsparterne og lagde sig dermed i det driftssikre løsningsspor: Kan man ikke få det bedste (garanterede bade), er det dumt at brokke sig over det næstbedste (en dejlig milliard), for er der noget, politikere husker, er det ros. Så vil de måske gøre noget ekstra for dig næste gang, muligheden opstår.

Hastrups næste mål? Ældre skal blive på arbejdsmarkedet og arbejde langt ind i halvfjerdserne. Mon ikke nye alliancer vil bide på den dagsorden?


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00