Ældrepulje er fordelt til kommunerne

De ny- og genvalgte lokalpolitikere kan nu bruge juledagene på at glæde sig til en af deres første opgaver, når de nye byråd træder til efter nytår. Regeringen har nemlig fordelt finanslovens ekstra milliard kroner til ældreområdet mellem kommunerne.

Så skal der bare lokalt træffes beslutninger om, hvilke nye initiativer der skal søsættes for at sikre de ældre bedre vilkår. Skal det gå til to bad om ugen, efteruddannelse af plejepersonalet eller en indsats mod ensomme ældre?

Mulighederne er mange, men der følger betingelser med slår social-, børne-, og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) fast.

"Det er meget bredt, fordi vi ønsker, at man lokalt kan være med til at påvirke, hvor det er mest fornuftigt at bruge pengene. Hvad der ikke til diskussion er, at de skal bruges på et kvalitetsløft for de ældre," siger Annette Vilhelmsen.

Tre betingelser
Fordelingen af den ekstra pose penge endte med at blive den afgørende knast mellem regeringen og Enhedslisten under forhandlingerne om næste års finanslov.

Enhedslisten krævede som bekendt, at pengene skulle gå hånd i hånd med konkrete minimumsrettigheder, mens regeringen i højere grad ville lade det være op til kommunerne selv at udmønte midlerne.

Det vil jeg godt slå ned med det samme. Her er ikke tale om en bureaukratisk model. Det, vi har gjort, og som man også kan se, når materialet kommer ud, er at gøre det så lidt bureaukratisk som muligt.

Annette Vilhelmsen (SF)
Social-, børne- og integrationsminister

Ifølge Annette Vilhelmsen er udgangspunktet, at pengene skal bruges i forlængelse af Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, der blandt andet vægter rehabilitering højt ud over den personlige pleje og praktisk hjælp.

I stedet for at lade pengene finansiere kommunernes ekstraudgifter ved at indføre minimumsrettigheder for de ældre, besluttede regeringen sammen med Venstre og Konservative at oprette en pulje, hvor et bestemt beløb reserveres til hver enkelt kommune, som kommunen så efterfølgende skal søge om.

"Punkt et, kommunerne skal redegøre for, hvilke indsatser de ønsker at iværksætte, og hvad formålet med indsatsen er. Punkt to er så, at vi stiller krav om, at kommunerne gennem et revisorpåtegnet regnskab viser, at pengene er brugt på de indsatser, som der er søgt midler til. Altså at man har løftet niveauet," siger Annette Vilhelmsen.

En tredje og sidste betingelse er, at kommunerne skriver under på, at pengene går til at sætte nye indsatser i gang. Det skal være med til at sikre, at kommunen ikke bare omprioriterer penge fra de ældre til andre serviceområder for derefter at fylde hullet op med de ekstra midler fra puljen.

Tillid til kommunerne
Sporene fra den famøse halve milliard, der med finanslovsaftalen for 2012 blev afsat til daginstitutionsområdet, skræmmer.

Men i samspil med lokale vagthunde i form af eksempelvis årvågne lokalpolitikere og ældreråd mener ministeren, at den samlede konstruktion giver tilstrækkelig sikkerhed for, at pengene går til formålet.

"Ja, det mener jeg. Men jeg vil meget gerne gøre det her i et tillidsforhold med kommunerne, og det er faktisk så mange penge, at man reelt kan gøre en forskel med dem," siger Annette Vilhelmsen.

Frygt for bureaukratisk bøvl
Selv om kommunerne er glade for at få flere penge til de ældre, så har der lydt kritik af, at regeringen vælger at fordele midler gennem en centralt administreret pulje med krav om ansøgning og efterfølgende kontrol.

Det er en tung og bureaukratisk løsning, har det blandt andet lydt fra KL. Men det afviser Annette Vilhelmsen.

"Det vil jeg godt slå ned med det samme. Her er ikke tale om en bureaukratisk model. Det, vi har gjort, og som man også kan se, når materialet kommer ud, er at gøre det så lidt bureaukratisk som muligt. Det er ikke mere omfattende end de tre punkter, jeg peger på," siger Annette Vilhelmsen.

Objektiv fordeling
Den enkelte kommunes andel af den samlede pulje er baseret på antallet af ældre i forskellige aldersgrupper. Jo ældre en borger er, jo svagere helbred og større behov for pleje vil man også typisk have. Derfor vægter de ældre ældre højere end den knap så gamle.

"Det betyder, at blandt andet min egen hjemkommune Kerteminde kan søge om fem millioner kroner, mens eksempelvis Silkeborg kan søge om 15,1 mio. kroner," siger Annette Vilhelmsen.

Mens den ekstra milliard er et permanent løft af den kommunale velfærd, så har Annette Vilhelmsen ikke lagt sig fast på, om fordelingsmetoden også er permanent.

"For mig er det vigtigste i første omgang at sikre, at de her penge kommer ud og arbejde i kommunerne. Så får vi jo nogle erfaringer hen ad vejen. For mig handler det om, at når vi giver en permanent milliard, så skal vi fastholde, at der også stilles krav til pengene, så de her midler om et eller tre år ikke bare indgår som en helt almindelig del af budgetlægningen for ældreplejen," siger Annette Vilhelmsen.