Ære den som æres bør

DA JEG I starten af 1980'erne var journalistelev på Berlingske, stod der øl på jourhavendes bord, og skrivemaskine-skrevne nekrologer lå klar i skuffen.

Det gøs i os unge, at man sådan kynisk, virkede det, havde gjort klar til, at lyslevende skulle kradse af.

Læste man disse nekrologer sådan lidt i utide – det var nu ikke så ligetil at lirke skuffen op – åbenbarede der sig gerne ikke bare velskrevne, men også venlige tekster. Om den afdøde. Om det liv og den gerning, der var ydet og passeret.